Sådan laver du en investeringsstrategi – trin for trin.

At investere uden en strategi kan sammenlignes med at tage på tur uden et kort eller kompas. Det kan godt være, at du når et mål – men sandsynligheden for omveje, dyre fejl og unødvendig stress er stor. En veldefineret investeringsstrategi giver dig derimod struktur, ro og mulighed for at træffe rationelle beslutninger – uanset om markedet stiger eller falder.

I denne artikel lærer du, hvordan du trin for trin udarbejder en investeringsstrategi, som passer til din økonomi, dine mål og din personlighed. Det gælder for dig, som er ny investor eller allerede har aktier og fonde, men ønsker en mere klar retning.

Hvad er en investeringsstrategi?

En investeringsstrategi er en plan for, hvordan du placerer dine penge i markedet, ud fra dine mål, tidshorisont, risikovillighed og økonomiske situation. Strategien bestemmer bl.a.:

• Hvilke typer investeringer du vælger (aktier, fonde, ETF’er, obligationer osv.)
• Hvordan og hvornår du investerer (engangsbeløb eller løbende)
• Hvordan du forholder dig til kursfald og gevinster
• Hvornår du revurderer eller justerer porteføljen

Strategien sikrer, at dine investeringer ikke kun er baseret på mavefornemmelser, mediernes dagsform eller naboens aktietips. I stedet bliver beslutningerne styret af en plan, der er skræddersyet til dig.

Trin 1: Fastlæg dine mål

Før du overhovedet begynder at investere, skal du spørge dig selv: Hvad vil jeg opnå med min investering? Dit mål definerer hele fundamentet for strategien.

Typiske investeringsmål kunne være:

• At spare op til pension
• At have en økonomisk buffer til fremtiden
• At købe bolig om 10 år
• At kunne gå på deltid tidligere
• At opbygge passiv indkomst

Jo mere præcist, desto bedre. “Jeg vil gerne have flere penge” er ikke nok – prøv i stedet at sige: “Jeg vil gerne købe hus, når jeg er 30 år”. Det gør det nemmere at regne baglæns og finde ud af, hvor meget du skal investere, og hvordan. Personligt har jeg flere målsætninger i livet. En er at spare op til at købe lejlighed og på sigt hus. Derudover vil jeg opnå økonomisk frihed, så jeg kan vælge at arbejde, men ikke er tvunget til det økonomisk.

Trin 2: Kend din tidshorisont

Hvor længe har du dine penge investeret, før du skal bruge dem?

En af de største fejl blandt nye investorer er at undervurdere betydningen af tidshorisonten. Hvis du skal bruge pengene om 1-2 år, bør de ikke stå i aktier – risikoen for kortvarige tab er for stor. Hvis du derimod investerer med 5-30 års sigte, kan du udnytte aktiemarkedets vækst over tid.

Overordnet skelner man ofte mellem:

• Kort tidshorisont (0-3 år): Her bør pengene stå i kontanter eller lavrisiko-obligationer. Investering i aktier frarådes.
• Mellem lang horisont (3-7 år): En blanding af aktier og obligationer kan være passende. Risikoen begynder at blive spiselig.
• Lang tidshorisont (7+ år): Her giver aktier og ETF’er rigtig god mening. Du får det fulde udbytte af renters rente og markedets naturlige vækst.

Jeg har personligt investeret siden januar 2015, og min tidshorisont på fonde har været lang, mens jeg på enkeltaktier har været for meget påvirket af kursudvikling, og solgt nogle solide selskaber alt alt for tidligt. I starten havde jeg ikke en klar strategi, og det var det som gjorde, at jeg lavede fejl. I dag er jeg langsigtet, og bliver ikke påvirket af korrekturer kortsigtet.

Trin 3: Vurder din risikovillighed

Hvor godt sover du om natten, hvis din portefølje falder 20 %?

At kende sin risikoprofil er afgørende. Nogle investorer trives med høj risiko og store udsving – andre får ondt i maven, hvis der står minus 1.000 kr. på depotet. Din strategi skal tage højde for din komfortzone, ellers er der stor risiko for, at du paniksælger på det forkerte tidspunkt.

Din risikovillighed afhænger af flere faktorer:

• Din alder og hvor tæt du er på at bruge pengene
• Din økonomiske situation (har du f.eks. en buffer?)
• Din erfaring og viden om investering
• Din psykologi – hvordan du reagerer på tab og usikkerhed

En nem måde at teste din risikoprofil er at spørge dig selv: Hvor stort et fald kan jeg acceptere uden at føle behov for at sælge? Ud fra det kan du tilpasse din aktieandel og eventuelt inddrage fonde med lavere volatilitet. Jeg kører personligt med mellem til høj risikovillighed, og det skyldes, at jeg har rigtig mange år til pension. Jeg kører ingen obligationer, da det instrument er for kedeligt til mig, omvendt kører jeg heller ikke meme krypto coins, som er meget volatile.

Trin 4: Vælg din investeringsmetode

Når mål, tid og risiko er afklaret, skal du beslutte, hvordan du vil investere. Det handler både om, hvad du investerer i – og hvordan du gør det.

Der er groft sagt tre overordnede metoder:

1. Passiv investering

Du investerer i brede fonde eller ETF’er, der følger et indeks – f.eks. MSCI World eller S&P 500. Her forsøger du ikke at “slå markedet”, men blot at følge det. Det kræver minimalt vedligehold, og historisk har det givet højere afkast end de fleste aktivt forvaltede løsninger.

2. Aktiv investering

Du udvælger selv enkeltaktier, branchefonde eller forsøger at time markedet. Det kræver viden, tid og interesse – men giver også mulighed for at præstere bedre (eller dårligere) end markedet.

3. Copytrading eller robotrådgivere

Her overlader du investeringerne til en algoritme eller kopierer andre investorer (fx via eToro). Det kan være en god løsning for nybegyndere, der gerne vil i gang uden stor forudgående viden. Du kan finde mig på eToro, og Copytrade min portefølje direkte.

Der er ikke nogen som nødvendigvis er bedre end andre, den skal bare passe til dig. Aktiv forvaltede fonde skal du blot være opmærksom på, har højere ÅOP (årlige omkostninger) end eksempelvis passiv forvaltet. Samtidig er det meget få, som kan slå markedet langsigtet, så for mange giver det mening blot at følge et stort bredt indeks.

Trin 5: Fordel dine investeringer (allokering)

Din aktivfordeling – altså hvordan du fordeler dine penge på tværs af forskellige investeringsformer – er et af de vigtigste elementer i din investeringsstrategi. Den har direkte indflydelse på både dit potentielle afkast og hvor store udsving, du skal være parat til at håndtere.

Der findes flere typer aktiver, man kan investere i, men som privat investor behøver man ikke gøre det alt for komplekst fra start. De mest almindelige aktivklasser er:

• Aktier – typisk med højere risiko og højere forventet afkast
• Obligationer – mere stabile, men med lavere afkast
• Kontanter – giver likviditet og mulighed for at handle, når der opstår gode købsmuligheder
• (Mindre udbredt for nybegyndere: råvarer, ejendomme og kryptovaluta)

En typisk og forholdsvis balanceret aktivfordeling for en langsigtet investor kunne se således ud:

• 80 % aktier (f.eks. via indeksfonde eller ETF’er)
• 15 % obligationer
• 5 % kontanter

Denne sammensætning egner sig til investorer, der har en vis risikovillighed og en lang tidshorisont – fx 10 år eller mere. Er du mere forsigtig, kan du overveje at øge obligationsandelen, mens en yngre investor med god risikovillighed måske ønsker 90-100 % aktier.

Når du har valgt din fordeling, er det vigtigt at holde fast i den – også når markederne svinger. Hvis aktierne stiger meget i værdi, kan det fx betyde, at de pludselig udgør en for stor andel af din portefølje. Derfor bør du én gang om året rebalancere din portefølje. Det vil sige, at du justerer dine investeringer tilbage til den ønskede fordeling ved at sælge lidt af det, der er steget meget, og købe det, der fylder for lidt.

Fordelene ved at arbejde med aktivfordeling og rebalancering:

• Du spreder din risiko
• Du undgår at tage ubevidet højere risiko over tid
• Du fastholder din oprindelige strategi og undgår følelsesbaserede beslutninger
• Du udnytter markedsudsving på en disciplineret måde

Afslutningsvis er det værd at nævne, at aktivfordeling er noget af det mest afgørende for dit langsigtede afkast – faktisk mere præcist, hvilke aktier eller fonde du vælger. Det er med andre ord ikke nødvendigvis aktieplukning, men din strategi og fordeling, der skaber resultaterne på den lange bane.

Trin 6: Bestem din investeringsfrekvens

Nu skal du tage stilling til: Hvor ofte vil du investere?

Du kan enten investere alt på én gang (kaldet “lump sum”) eller sprede dine investeringer over tid (kaldet “Dollar Cost Averaging” – DCA).

Fordele ved DCA:

• Du minimerer risikoen for at ramme et dårligt tidspunkt
• Det er lettere at komme i gang, hvis du kun har lidt ad gangen
• Det skaber en god investeringsvane

Fordele ved lump sum:

• Du får pengene i arbejde med det samme
• Statistik viser, at lump sum historisk oftere giver højere afkast end DCA – men kræver stærke nerver

Der er ikke én korrekt løsning – det handler om, hvad du føler dig tryg ved, og hvad din økonomi tillader.

Trin 7: Vælg platform og depot

Din strategi skal også tage højde for hvor du investerer.

Overvej:

• Aktiesparekonto: Lav skat (17 %), men lagerbeskattet og med begrænsning på indskud (166.200 kr. i 2025).
• Almindeligt aktiedepot: Højere skat (27-42 %), men realisationsbeskattet.
• Pensionsdepot: Skattefordele, men pengene er bundet til pension.

Nordnet, SaxoInvestor og eToro er populære platforme med lave gebyrer og god adgang til ETF’er og fonde.

Trin 8: Hav en plan for køb og salg

En god strategi handler ikke kun om, hvordan du investerer – men også hvordan du agerer under pres.

Lav på forhånd klare regler for:

• Hvornår du køber mere (fx ved kursfald?)
• Hvornår du sælger (fast beløb, mål, aldersgrænse?)
• Hvornår du tager gevinst hjem (x %?)

Det vigtigste er, at du beslutter det på forhånd – ikke når følelserne raser.

Trin 9: Tænk på skat

Skat spiller en stor rolle for dit reelle afkast. Din strategi bør derfor tage højde for, hvordan dine investeringer beskattes.

• Aktier og fonde beskattes som aktieindkomst (27 eller 42 %)
• Obligationer og visse fonde beskattes som kapitalindkomst
• ETF’er kan være lager- eller realisationsbeskattede, afhængig af type og depot

Overvej at samle dine investeringer, så du ikke betaler unødvendig skat hvert år – især hvis du geninvesterer dine udbytter. på Aktiesparekonto kan du slippe med 17% årlig lagerbeskatning, og det kan være fordelagtigt for mange. Du kan også bruge skatte til at skatteoptimere. I Danmark har vi en progressionsgrænse på 61.000 kr. som betyder at gevinster på solgte aktier i et kalenderår, beskattes med 27% op til denne grænse, mens alt over beskattes med 42%

Lad os tage et eksempel:

Du har solgt Novo Nordisk i 2025 med en gevinst på 100.000 kr.

Din skattebetaling er dermed: 27% af 61.000 = 16.470 kr.

De resterende 39.000 kr. beskattes med hele 42% = 16.380 kr.

Men hvis du så har Vestas i din portefølje med -40.000 kr. i urealiseret gevinst, så kan du med fordel sælge den på en af de sidste handelsdage i december. På den måde bringer du din samlet gevinst for året ned på 60.000 kr. og holder dig indenfor progressionsgrænsen.

Ønsker du så Vestas i din portefølje, så kan du blot købe dem igen i januar. Du må nemlig ikke sælge d.20 december og købe igen d.21, da der er regler for dette. Men venter du 5-7 dage eller to uger, så der ingen problemer.

Trin 10: Gennemgå og justér strategien årligt

Ingen strategi holder for evigt. Dit liv ændrer sig, markedet ændrer sig, og dine mål kan flytte sig.

Sæt derfor én dag om året af til at:

• Tjekke din portefølje
• Rebalancere, hvis dine fordeling er skæv
• Opdatere din strategi, hvis dine mål eller økonomi har ændret sig

Men husk: Undgå at rode ved din portefølje hele tiden. Den største fjende for afkast er ofte overaktivitet og beslutninger baseret på følelser.

Konklusion: En strategi er din mentale sikkerhedssele

At investere uden en klar strategi kan sammenlignes med at køre uden sikkerhedssele. Det kan gå godt i lang tid, men når uheldet rammer, står du uden beskyttelse. En gennemtænkt investeringsstrategi fungerer som din mentale sikkerhedsline. Den hjælper dig med at bevare roen, når markederne bevæger sig, og sørger for, at dine beslutninger træffes på baggrund af overvejelser – ikke følelser.

En god strategi giver struktur, tryghed og overblik. Den gør det lettere at holde fast i dine mål, også når kurserne svinger, og med tiden vil du opdage, at det netop er disciplinen og kontinuiteten, der skaber resultaterne. Jo før du får lagt din strategi, desto nemmere bliver det at opbygge økonomisk frihed og skabe et solidt fundament for fremtiden.

Det vigtigste er, at din strategi er til at forstå og følge. Den behøver ikke være avanceret eller fyldt med komplekse modeller – tværtimod. En enkel, realistisk plan, som du føler dig tryg ved, vil altid være mere værdifuld end en teoretisk strategi, du aldrig får omsat til handling.