Obligationer for begyndere: derfor ejer jeg dem ikke

Hvad en obligation egentlig er

Når du køber en aktie, køber du en ejerandel af et selskab. Når du køber en obligation, låner du penge ud. Du er kreditor, ikke medejer, og du har ikke del i overskuddet.

Til gengæld har du et krav. Udstederen forpligter sig til at betale dig en rente undervejs — kuponrenten — og til at tilbagebetale hovedstolen på en aftalt dato. Det er den forudsigelighed, der gør obligationer attraktive for nogle investorer.

Netop derfor står obligationsejere også forrest i køen, hvis en virksomhed går konkurs. Aktionærerne får typisk ingenting, mens obligationsejerne får det, der er tilbage. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor risikoen normalt er lavere.

De tre typer du møder i Danmark

Obligationer inddeles efter, hvem der låner pengene. Risikoen og afkastet følger som regel udstederens kreditværdighed.

Statsobligationer

Her låner du penge til en stat. Danske statsobligationer regnes blandt de sikreste papirer overhovedet, fordi den danske stat har en meget høj kreditvurdering, og fordi tilbagebetalingen i sidste ende hviler på skatteindtægter.

Prisen for den sikkerhed er et lavt afkast. Låner du derimod til lande med svagere økonomi, stiger renten — men det gør risikoen for, at du ikke får pengene igen, også.

Realkreditobligationer

Det er her, Danmark skiller sig ud. Når nogen optager et realkreditlån til en bolig, finansieres lånet ved, at instituttet udsteder obligationer, som investorer køber. Sikkerheden bag lånet er ejendommen.

Det danske realkreditsystem er internationalt anerkendt for sin stabilitet, og markedet er stort og likvidt. For de fleste danske privatinvestorer, der ejer obligationer, er det via realkreditobligationer — ofte uden at de tænker over det, fordi det sker gennem en fond.

Virksomhedsobligationer

Her låner du til et selskab. Renten er højere, fordi risikoen er det. En virksomhed kan gå konkurs på en måde, en stat sjældent gør.

Virksomhedsobligationer er mindre udbredte i Danmark end i for eksempel USA, og de udenlandske varianter i den mest risikofyldte ende opfører sig i praksis mere som aktier end som obligationer.

Sådan opstår afkastet — og risikoen

Der er to kilder til afkast. Den ene er kuponrenten, som tikker ind løbende. Den anden er kursen, for obligationer handles frit på markedet og svinger i pris.

Det er den anden del, der overrasker folk.

Renterisikoen er den vigtigste mekanisme at forstå

Obligationskurser bevæger sig modsat renten. Stiger markedsrenten, falder kursen på de obligationer, der allerede findes — for hvorfor skulle nogen betale fuld pris for en obligation med 1% i rente, når nye obligationer giver 3%?

Følsomheden afhænger af løbetiden. En obligation med 30 år til udløb reagerer langt kraftigere på renteændringer end en med to år tilbage. Det er derfor, lange obligationer kan falde voldsomt i værdi, selvom udstederen er fuldstændig solid.

Holder du obligationen til udløb, får du hovedstolen tilbage uanset kursudsving undervejs. Men ejer du den gennem en fond, som mange gør, sælges og købes der løbende, og så mærker du kursbevægelserne direkte på din opgørelse.

Kreditrisikoen

Den anden risiko er, at udstederen ikke kan betale. Den er minimal for danske stats- og realkreditobligationer, men reel for virksomhedsobligationer og for statsobligationer fra lande med svag økonomi.

2022: året hvor obligationer ikke beskyttede

Den klassiske begrundelse for at eje obligationer er, at de stiger, når aktier falder. Sådan har det ofte været. I 2022 holdt det ikke.

Finans Danmark opgør 2022 som det første år, hvor både aktiefonde og obligationsfonde i gennemsnit tabte over ti procent. Til sammenligning var det selv i finanskriseåret 2008 muligt at opnå op mod seks procent i udvalgte obligationskategorier, mens aktier styrtdykkede. Finans Danmarks investeringschef beskrev sammenfaldet som noget, der ligner en hundredårshændelse.

Årsagen var inflationen. Centralbankerne hævede renterne hurtigere, end de havde gjort i årtier, og fordi obligationskurser falder når renten stiger, ramte det hele obligationsmarkedet på én gang.

Det betyder ikke, at obligationer er ubrugelige. Det betyder, at deres beskyttende effekt er statistisk og ikke garanteret, og at den svigter netop i den type år, hvor renten flytter sig hurtigt.

Hvorfor jeg selv har fravalgt obligationer

Jeg er 32 år og har mere end 35 år til pensionsalderen. Det er den vigtigste enkeltfaktor bag min beslutning.

Med den horisont har jeg tid til at sidde flere nedture af. Historisk har brede aktieindeks givet et højere afkast end obligationer over lange perioder, og prisen har været større udsving undervejs. Det er en handel, jeg er villig til at indgå — og jeg har fravalgt obligationer aktivt, ikke af forglemmelse.

Jeg skal også være ærlig om en mindre nobel grund: jeg synes, obligationer er kedelige. Det er ikke et investeringsargument, men risikovillighed handler ikke kun om regneark. Kan du ikke holde ud at kigge på din portefølje, er strategien forkert, uanset hvad tallene siger.

Hvad jeg gjorde i 2022

Jeg blev påvirket. Det ville være løgn at påstå andet.

Men jeg behandlede de to dele af min portefølje efter hver sin regelbog. Mine enkeltaktier havde definerede exit-kriterier, og da flere brød ud af deres trend samtidig med at sælgersiden blev tiltagende, solgte jeg dem. Det var ikke panik, det var et signal, jeg havde besluttet mig for på forhånd.

Mine brede fonde rørte jeg derimod ikke. Der købte jeg tværtimod op undervejs. Forskellen var ikke, hvor bange jeg var — den var, at de to positionstyper havde hver sit mandat fra starten.

Det er efter min mening den vigtigste lære fra året. "Hold fast" er ikke et universelt råd. Det gælder for positioner, hvor du på forhånd har besluttet, at der ikke findes et salgssignal.

Forudsætningerne bag mit valg

Her kommer den del, der ofte springes over, når nogen fortæller, at de kører hundrede procent aktier.

Jeg har en opsparing stående kontant, og jeg har friværdi i min lejlighed. Skulle aktiemarkedet falde kraftigt, er jeg ikke tvunget til at sælge noget for at betale regninger. Det er den buffer, der gør høj aktieandel forsvarlig for mig — ikke min risikovillighed i sig selv.

Har du ikke den buffer, er en portefølje uden stødpude en helt anden og langt farligere størrelse. Hvis du står tidligt i forløbet, vil jeg foreslå, at du læser min guide til at komme i gang med investering, før du beslutter dig for fordelingen.

Din pension indeholder formentlig obligationer alligevel

Selv jeg ejer obligationer. Bare ikke i mit frie depot.

De fleste danske pensionsordninger investerer i en blanding af aktier og obligationer, og hos flere selskaber er mellem risiko standardprofilen, hvis du ikke har valgt noget. Velliv har oplyst, at hovedparten af deres kunder ligger på mellem risiko, mens omkring hver femte har valgt høj.

Pointen er ikke, at mellem risiko er forkert. For rigtig mange er det et fornuftigt valg. Pointen er, at det for mange er et valg, de aldrig har truffet — de fik det tildelt.

De fleste selskaber nedtrapper desuden risikoen automatisk, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen, så obligationsandelen stiger med årene uanset hvad. Det er værd at kende, når du vurderer din samlede formue. Har du styr på forskellene mellem ordningerne, kan du starte med min gennemgang af ratepension og aldersopsparing.

Hvornår obligationer faktisk giver mening

Mit fravalg er mit. Det følger af min alder, min horisont, min buffer og mit temperament. Ændrer én af de faktorer sig, ændrer regnestykket sig.

Der er situationer, hvor obligationer er det klart fornuftigste valg:

Når pengene har en dato. Skal du bruge beløbet til udbetaling på en bolig om tre år, hører det ikke hjemme i aktier. Et fald på tredive procent seks måneder før, du skal bruge pengene, kan ikke ventes ind igen.

Når du nærmer dig pension. Her skifter regnestykket, fordi du begynder at hæve i stedet for at indbetale. Falder markedet, mens du hæver, sælger du ud på et dårligt tidspunkt og får aldrig genopretningen med.

Når udsvingene får dig til at sælge. Det er den vigtigste af dem alle. En portefølje med tredive procent obligationer, som du kan holde ud at eje gennem en nedtur, slår en ren aktieportefølje, du sælger på bunden.

Og når du ikke har en kontant buffer. Uden opsparing ved siden af bliver obligationsandelen din eneste stødpude.

Skat på obligationer

Obligationer beskattes som kapitalindkomst — altså anderledes end aktier. Satsen ligger typisk mellem 37% og 42% afhængigt af din øvrige indkomst og din kommune.

Der gælder en bagatelgrænse på 2.000 kr. Er din samlede nettogevinst eller nettotab på obligationer og lignende fordringer mindre end det, skal du hverken beskattes eller kan trække tab fra. Renter er derimod altid skattepligtige og tæller ikke med i bagatelgrænsen.

Køber du gennem en dansk bank, indberettes handlerne, men du skal selv tjekke oplysningerne på årsopgørelsen og udfylde gevinst og tab. Ejer du obligationer købt før den 27. januar 2010, gælder der særlige overgangsregler. Forskellen på de to indkomsttyper er værd at have styr på, og den gennemgår jeg nærmere i artiklen om kapitalindkomst kontra aktieindkomst.

Obligationer hører ikke hjemme på en aktiesparekonto

En detalje, der overrasker mange: du kan ikke placere obligationer på en aktiesparekonto. Ordningen er forbeholdt aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

Det betyder i praksis, at hvis du vil have både aktier og obligationer, skal obligationsdelen ligge i et frit depot eller i din pension. Reglerne for hvad der må ligge på kontoen har jeg samlet i min guide til aktiesparekontoen.

Sådan køber du obligationer i praksis

De færreste privatinvestorer køber enkeltobligationer. Handelsomkostningerne er høje i forhold til beløbet, spredningen bliver dårlig, og det kræver, at du selv vurderer løbetid og kreditkvalitet.

De fleste bruger i stedet en obligationsfond eller en obligations-ETF, hvor du får mange obligationer i én handel. Vælger du den vej, er der især tre ting at kigge på: hvilken type obligationer fonden indeholder, hvor lang den gennemsnitlige løbetid er, og hvad de årlige omkostninger udgør.

Løbetiden fortæller dig, hvor følsom fonden er over for renteændringer. En fond med lange obligationer svinger mere end en med korte — som 2022 demonstrerede med al ønskelig tydelighed.

Obligationer og obligationsfonde handles hos stort set alle danske banker og investeringsplatforme. Jeg har selv mit depot hos Saxo Bank, og Nordnet er et af de øvrige oplagte steder at kigge. Vil du regne på, hvad forskellige afkastniveauer betyder over tid, kan du bruge min renters rente-beregner.

Det skal du være opmærksom på

Den vigtigste erkendelse er, at "sikker" er et relativt ord. Obligationer er sikrere end aktier på den måde, at udsvingene normalt er mindre, og at du står forrest i køen ved en konkurs. De er ikke sikre i den forstand, at du ikke kan tabe penge — og har du et længere tidsperspektiv, kan lavt afkast i sig selv være en risiko, fordi inflationen æder købekraften.