Indholdsfortegnelse
Forestil dig, at dine penge arbejder for dig – og at de penge, de tjener, også begynder at arbejde for dig. Det er ikke magi. Det er renters rente.
Renters rente er en af de stærkeste kræfter i investering, men også en af de mest undervurderede. Mange investorer er fokuserede på, hvad de kan købe, hvornår de skal købe det – og hvornår de skal sælge igen. Men i virkeligheden ligger den største værdi ikke nødvendigvis i at “time markedet”, men i at være i markedet, så længe som muligt.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan renters rente fungerer i praksis, hvorfor tålmodighed næsten altid trumfer timing, og hvordan du konkret kan bruge det til at opbygge formue over tid.
Hvad er renters rente?
Renters rente betyder ganske enkelt, at du ikke kun får afkast på dit oprindelige indskud, men også på tidligere afkast. Det vil sige, at dine penge ikke bare vokser lineært – de vokser eksponentielt.
Lad os tage et simpelt eksempel:
Hvis du investerer 10.000 kroner og får et årligt afkast på 7 %, har du efter ét år 10.700 kroner. Efter andet år får du ikke kun 7 % af 10.000, men af 10.700 – og sådan fortsætter det. Jo længere tid du lader pengene stå og vokse, jo hurtigere stiger værdien.
Det er den mekanisme, som Albert Einstein angiveligt kaldte “verdens ottende vidunder”. Det er nemlig ikke nødvendigvis størrelsen på dit indskud, der er vigtigst – det er tiden, du giver pengene til at arbejde for dig.
Et regneeksempel: 10.000 kroner investeret over tid
Lad os antage, at du investerer 10.000 kr. og lader dem stå i:
- 5 år med 7 % årligt afkast: ca. 14.000 kr.
- 10 år med 7 %: ca. 19.700 kr.
- 20 år med 7 %: ca. 38.700 kr.
- 30 år med 7 %: ca. 76.100 kr.
Som du kan se, sker der ikke det store i de første år – men det tager fart senere. Det er netop essensen i renters rente. Tiden er din største allierede. Hvis vi tager udgangspunkt i 7% årligt afkast, vil du efter 10 år have fordoblet dine penge. Dette kan for nogen virke langsomt, men som man kan se, så tager det altså virkelig fart derefter. Samtidig kan du med fordel, indskyde flere penge løbende.
Nordea har faktisk lavet en rigtig god udregning, som viser hvor meget dine penge kan blive til. Investerer du 500 kr. hver måned i 30 år, så har du lagt 180.000 kr. i den periode, men hvis markedet fortsætter med at levere som tidligere, så vil du stå med 831.659 kr. efter 30 år.
Derfor er tid i markedet bedre end timing
Mange investorer falder i den klassiske fælde: De forsøger at time markedet. Det vil sige, at de prøver at købe, når aktierne er “billige”, og sælge, når de er “dyre”. Problemet er, at det stort set er umuligt at time markedet konsekvent over tid. Selv professionelle investorer fejler jævnligt med dette. Man kan komme til at sidde meget længe og sige, at aktierne er for dyre nu og de snart må falde. Men husk på at aktie priser oftest er 6 måneder foran, da de baseres på forventninger til fremtidig vækst.
Så selvom du føler at priserne er dyrere, så kan de sagtens stige 30% mere, før de så måske får en mindre korrektion på 5-10%. I sådan et scenarie kan man i stedet vælge at fordele sine investeringer. Dette er ikke en anbefaling, men personligt hvis jeg gerne vil have 100.000 kr. i en fond, men er lidt usikker på markedet, så kan jeg godt finde på at købe for 20.000 kr. om måneden i 5 måneder, dermed fordeler du din risiko lidt. Måske du ender med at købe dyrere samlet, men kan også være de falder og du så får bedre pris.
Men hvorfor er det så svært?
Fordi markedet ofte bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt. De største kursstigninger sker ofte på meget få dage. Hvis du misser bare 10 af de bedste dage på aktiemarkedet over en 10-årig periode, kan dit samlede afkast falde dramatisk. Statistikker viser, at de fleste, der forsøger at time markedet, ender med lavere afkast, end dem der bare bliver investeret og lader tiden arbejde for sig.
Et eksempel fra det virkelige liv
Lad os tage et tænkt eksempel med to personer:
- Louise begynder at investere som 25-årig og investerer 2.000 kr. om måneden i 10 år og stopper derefter.
- Mikkel starter først som 35-årig og investerer 2.000 kr. om måneden indtil han bliver 65 år.
Louise investerer altså i alt 240.000 kr. – Mikkel investerer 720.000 kr.
Men: Hvis de begge får et gennemsnitligt afkast på 7 %, vil Louise alligevel have flere penge end Mikkel som 65-årig.
Hvorfor? Fordi Louise gav sine penge tid. Renters rente fik lov til at arbejde for hende i 40 år, selvom hun kun investerede i 10 år. Det viser, hvor kraftfuldt det er at komme i gang tidligt – og lade pengene blive investeret. Vil du give dit barn en god start på voksenlivet, er det derfor en rigtig god ide, at lave en børneopsparing så snart de bliver født. Her kan du lade den køre indtil de er 21 år, og indbetale 6000 om året og maks. 72.000 i alt, og det kan hurtigt blive til mange penge.
Hvad kan du gøre som privat investor?
For at udnytte renters rente og tid i markedet bedst muligt, er der nogle få, men vigtige ting, du bør gøre:
1. Kom i gang så tidligt som muligt
Jo tidligere du starter, jo mere får du ud af renters rente. Det betyder ikke, at det er for sent, hvis du er 35 eller 50 – men det betyder, at den bedste dag at starte var i går, og den næstbedste er i dag. Giv dine børn en god start på livet, ved at oprette børneopsparing til dem i jeres bank, og investere i aktier.
2. Vær konsekvent
Sæt et fast beløb til side hver måned og invester det – uanset om markedet er oppe eller nede. Det kaldes “dollar-cost averaging” og udligner dine indkøbspriser over tid. Både Nordnet og Saxo Bank har rigtig gode måneds opsparingsprodukter, hvor du ikke betaler kurtage. Her kan du automatisk investere hver måned.
3. Bliv investeret
Lad være med at hoppe ind og ud af markedet i jagten på at time det perfekte køb/salg. Risikoen for at ramme forkert er langt større end gevinsten ved at ramme rigtigt.
4. Geninvester dine afkast
Hvis du modtager udbytte fra aktier eller fonde, så geninvester dem. Det øger din samlede investering og fremskynder renters rente-effekten.
Hvad kan bremse renters rente-effekten?
Der er dog også faktorer, der kan hæmme eller udhule effekten af renters rente, som du skal være opmærksom på:
Skat:
Afkast beskattes – og hvis du ofte realiserer gevinster eller investerer i fonde med udbytte, der ikke geninvesteres, går noget af effekten tabt. Vælg derfor kontotyper, som fx er realisationsbeskattet, som betyder du først betaler skat, når du sælger. Det er eksempelvis et helt almindeligt aktiedepot, hvorimod Aktiesparekonto er lagerbeskattet.
Gebyrer og omkostninger:
Høje administrationsgebyrer og kurtage æder afkastet. Lavprisplatforme og ETF’er med lav ÅOP er at foretrække.
For kort tidshorisont:
Renters rente virker ikke over et par år. Den bliver først rigtig stærk over 10, 20 eller 30 år. Har du kort horisont, skal du ikke forvente samme effekt.
Renters rente i praksis – min personlige erfaring
Da jeg for knap fem år siden åbnede min aktiesparekonto, valgte jeg at placere en stor del af porteføljen i iShares Core MSCI World UCITS ETF. Den er bredt eksponeret mod globale aktier, har lave omkostninger og handles i euro. Det betyder, at der er nogle valutaomkostninger – men det er småting i forhold til fordelene.
Her, fem år senere, har den givet mig et afkast på over 80 %. Og jeg har ikke gjort andet end at lade pengene stå og arbejde. Det er et skoleeksempel på, hvor effektivt renters rente er, når man har tålmodighed og en god langsigtet strategi.
Kvinder vs. mænd – Hvem investerer klogest?
Når man ser på undersøgelser fra både Danmark og udlandet, viser der sig et tydeligt mønster: kvinder investerer ofte mere klogt og langsigtet end mænd. Mens mænd generelt har en tendens til at være mere risikovillige og tro, at de kan “slå markedet”, vælger kvinder i højere grad en stabil og tålmodig tilgang til investering.
Mænd handler typisk oftere, forsøger at time markedet og laver flere spekulative køb og salg. Denne adfærd kan føles aktiv og kontrolleret – men i praksis koster det ofte dyrt. Hyppige handler betyder højere omkostninger, større risiko for at købe og sælge på forkerte tidspunkter, og dermed lavere gennemsnitligt afkast over tid.
Kvinder derimod viser sig ofte at være mere disciplinerede og tålmodige investorer. De har typisk en klar strategi, handler sjældnere og fokuserer på det langsigtede mål frem for de daglige udsving på markedet. De er også mere tilbøjelige til at diversificere deres investeringer og fastholde deres portefølje – selv i perioder med uro og faldende kurser.
Flere analyser, blandt andet fra Fidelity, Warwick Business School og Morningstar, har dokumenteret, at kvinder i gennemsnit opnår højere nettoafkast end mænd – ofte med mindre risiko. Forklaringen ligger ikke i, at kvinder er “bedre” til at vælge aktier, men i, at de typisk undgår de klassiske fejl, som mange mænd begår: overkonfidens, for meget handel og manglende tålmodighed.
Kort sagt: hvor mænd ofte prøver at være “klogere end markedet”, lader kvinder i højere grad markedet arbejde for dem. Det er en tilgang, som på den lange bane viser sig at være den mest lønsomme – og et stærkt argument for, at investering ikke handler om at være hurtig eller vinde i dag, men om at tænke langsigtet og holde fast i sin strategi.
Konklusion: Det betaler sig at være tålmodig
Når alt kommer til alt, viser både teori, tal og erfaring, at tålmodighed er den mest undervurderede styrke i investering. Renters rente arbejder ikke hurtigt – men den arbejder stabilt, effektivt og uafbrudt. Det er ikke den, der investerer mest, men den, der investerer længst, som ofte ender med det største afkast.
Om du investerer 500 eller 5.000 kroner om måneden, handler det om at komme i gang og blive ved. Tiden er din bedste ven, og jo tidligere du starter, jo mere kan dine penge vokse for dig – og de penge, de tjener, kan begynde at arbejde endnu hårdere.
Forsøg på at time markedet giver sjældent bedre resultater. De største afkast kommer typisk på dage, man ikke kan forudsige – og mange mister netop de dage, fordi de forsøger at hoppe ind og ud af markedet. Derfor vinder den, der bliver investeret, næsten altid over den, der prøver at “slå” markedet.
Louise og Mikkel-eksemplet viser det tydeligt: selvom Louise investerede langt mindre end Mikkel, endte hun med den største formue, fordi hun kom tidligere i gang og lod tiden gøre arbejdet. Det samme princip gælder for os alle – uanset køn, alder og indkomst.
Og netop når vi ser på forskelle mellem mænd og kvinder, viser det sig, at kvinder ofte er de mest tålmodige og disciplinerede investorer. De lader markedet arbejde for sig i stedet for at handle for meget – og ender derfor ofte med højere afkast. Det understreger pointen: investering handler ikke om at være hurtigst, men om at være konsekvent, rolig og langsigtet.
