Den 12. juni 2026 blev SpaceX børsnoteret på Nasdaq under ticker-koden SPCX – i historiens største børsnotering. Aktien blev udbudt til en fast kurs på 135 dollar og sluttede sin første handelsdag i 161 dollar, en stigning på knap 20 %, med en markedsværdi der ved lukkekursen oversteg 2 billioner dollar. Siden har kursen svinget kraftigt, og den 7. juli 2026 blev SpaceX optaget i det toneangivende Nasdaq-100-indeks. Her får du hele historien: hvad selskabet er, hvordan du køber aktien fra Danmark, og hvilke risici du bør kende, før du investerer.
Kort om SpaceX-aktien
SpaceX (SPCX) blev børsnoteret på Nasdaq den 12. juni 2026 til 135 dollar og lukkede første handelsdag i 161 dollar (+20 %) – den største børsnotering nogensinde. Siden har aktien været volatil med en top omkring 225 dollar, et efterfølgende fald og en kurs omkring 150 dollar i starten af juli 2026. Den 7. juli 2026 blev aktien optaget i Nasdaq-100, og det første offentlige regnskab samt den første lockup-udløb ventes den 6. august 2026. Elon Musk ejer cirka 42-43 % af aktierne, men kontrollerer omkring 79 % af stemmerne. Danske investorer kan handle SPCX via platforme som eToro og Nordnet – men værdiansættelsen er høj, og risikoen betydelig.
Hvad er SpaceX, og hvorfor er børsnoteringen så stor en sag?
SpaceX – officielt Space Exploration Technologies Corp. – blev grundlagt af Elon Musk i 2002 med en ambition, der dengang virkede urealistisk: at gøre rumfart billigere og på sigt gøre menneskeheden i stand til at bo på andre planeter. I dag har selskabet vendt op og ned på en branche, der tidligere var domineret af statslige aktører og store forsvarskoncerner.
Det centrale gennembrud har været genanvendelige raketter. Hvor en raket traditionelt blev brugt én gang og derefter kasseret, lander SpaceX' Falcon 9-raketter tilbage på jorden og kan flyve igen. Det har sænket prisen pr. opsendelse markant og givet selskabet en konkurrencefordel, som de øvrige aktører i årevis har kæmpet for at indhente. Samtidig har SpaceX bygget satellitnetværket Starlink, der leverer internet fra rummet, og i februar 2026 fusionerede selskabet med Musks AI-virksomhed xAI – en fusion, der har gjort kunstig intelligens til en central del af investeringscasen.
Grunden til, at børsnoteringen tiltrækker så meget opmærksomhed, er en kombination af tre ting: størrelsen, sjældenheden og fortællingen. Størrelsen, fordi en værdiansættelse på over 1,75 billioner dollar placerede SpaceX blandt verdens mest værdifulde selskaber fra dag ét. Sjældenheden, fordi private investorer hidtil stort set ikke har kunnet købe ind i selskabet. Og fortællingen, fordi SpaceX er blevet symbolet på en helt ny investeringscase omkring rumfart – noget vi også herhjemme har set afspejlet i interessen for danske GomSpace.
Hvem ejer SpaceX?
Et af de hyppigste spørgsmål omkring børsnoteringen er, hvem der egentlig ejer SpaceX. Svaret er vigtigt, fordi ejerstrukturen siger noget om, hvor meget kontrol nye aktionærer reelt får.
Elon Musk er den klart største ejer med en andel på omkring 42-43 % af aktierne. Det interessante er dog stemmefordelingen: gennem en struktur med to aktieklasser (A- og B-aktier med forskellig stemmevægt) kontrollerer Musk cirka 79 % af stemmerne. Med andre ord behøver han ikke at eje flertallet af aktierne for at have det sidste ord i alle væsentlige beslutninger. Det er en model, vi kender fra flere amerikanske tech-selskaber, og det er noget, du som potentiel aktionær bør være opmærksom på.
Blandt de øvrige store ejere finder vi Googles moderselskab Alphabet, der investerede i SpaceX tilbage i 2015 og i dag anslås at eje omkring 5-7 % – andelen er sandsynligvis blevet udvandet en smule efter xAI-fusionen. Derudover er Fidelity Investments, venturekapitalfondene Founders Fund, Sequoia Capital og Andreessen Horowitz samt en række statslige investeringsfonde blandt ejerne. Efter fusionen med xAI er tidligere xAI-investorer som Nvidia og Qatar Investment Authority også kommet med på ejerlisten. Endelig ejer en del af SpaceX' egne medarbejdere aktier i selskabet.
Hvornår og hvordan blev SpaceX børsnoteret?
SpaceX blev børsnoteret på Nasdaq den 12. juni 2026 under ticker-koden SPCX. Vejen dertil gik gennem et fuldt S-1-prospekt til den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC den 20. maj 2026 – første gang offentligheden fik indblik i selskabets reelle regnskabstal – efterfulgt af et roadshow i starten af juni og den endelige prisfastsættelse den 11. juni.
Udbudsprisen blev fastsat til 135 dollar per aktie, men allerede på første handelsdag steg kursen til en lukkekurs på 161 dollar. Børsnoteringen blev håndteret af et tungt konsortium af investeringsbanker anført af Goldman Sachs, med Morgan Stanley, Bank of America, Citigroup og JPMorgan Chase med ombord.
Et bemærkelsesværdigt træk ved netop denne børsnotering var, at SpaceX reserverede omkring 30 % af aktierne til private investorer – langt mere end den sædvanlige fordeling, hvor størstedelen går til institutionelle investorer. Det signalerede et bevidst ønske om en bred ejerkreds af almindelige investorer fra start.
For at sætte størrelsen i perspektiv kan det hjælpe at se på de hidtil største børsnoteringer i historien:
| Selskab | År | Børs | Værdi ved børsnotering |
|---|
| SpaceX | 2026 | Nasdaq | ca. 1.750 mia. USD (udbud) |
| Saudi Aramco | 2019 | Tadawul | ca. 1.700 mia. USD |
| Alibaba Group | 2014 | NYSE | ca. 168 mia. USD |
| Meta Platforms | 2012 | Nasdaq | ca. 104 mia. USD |
| Uber Technologies | 2019 | NYSE | ca. 82 mia. USD |
SpaceX blev udbudt til en værdiansættelse omkring 1.750 mia. USD. Ved første handelsdags lukkekurs på 161 dollar oversteg markedsværdien 2.000 mia. USD.
SpaceX-aktien efter børsnoteringen: kurs og Nasdaq-100
Selve debuten var kun begyndelsen. I ugerne efter noteringen har SPCX bevæget sig i et bredt interval, og aktien er nu blevet en del af et af verdens mest fulgte aktieindeks. For dig, der overvejer at investere, er det vigtigt at forstå både kursudviklingen og de mekanismer, der har drevet den.
Sådan har kursen bevæget sig siden noteringen
Efter lukkekursen på 161 dollar den første dag steg SPCX videre og toppede omkring 225 dollar den 16. juni 2026. Herfra vendte billedet, og aktien faldt tilbage til et lavpunkt omkring 147 dollar den 23. juni, før den i starten af juli handlede omkring 150 dollar – altså cirka 30 % under toppen og tæt på niveauet fra selve noteringsdagen. Markedsværdien lå på det tidspunkt omkring 2,1 billioner dollar. Udsvingene understreger en central pointe: en aktie med så begrænset udbud og så meget opmærksomhed kan bevæge sig voldsomt på kort tid, både op og ned.
Optagelse i Nasdaq-100 (juli 2026)
Den 7. juli 2026 blev SpaceX optaget i Nasdaq-100-indekset – blot 15 handelsdage efter noteringen, takket være en ny "fast track"-regel, der giver plads til meget store børsnoteringer hurtigere end normalt. Optagelsen betød, at alle indeksfonde og ETF'er, der følger Nasdaq-100 (heriblandt store fonde som Invesco QQQ), var nødt til at købe aktien. Alene fra QQQ er der tale om et tvunget køb i størrelsesordenen 4,3 milliarder dollar ind i en aktie, hvor kun 3-5 % af aktierne reelt er frit omsættelige.
Man kunne tro, at så meget tvunget efterspørgsel automatisk løfter kursen. Men det meste af købet var allerede gennemført op til selve optagelsen, og aktien fulgte i stedet det klassiske "buy the rumour, sell the news"-mønster: den tikkede kort op omkring 1 % og faldt derefter cirka 7 % på selve dagen til omkring 149 dollar. Historikken bakker den forsigtighed op. Både Palantir og Strategy toppede omkring deres optagelse i Nasdaq-100 i december 2024 og faldt derefter markant, og ifølge en opgørelse fra Barron's steg kun 6 ud af 21 aktier, der blev optaget i indekset over de seneste to år, i deres første uge. Indeksoptagelse er med andre ord ikke i sig selv et købssignal.
Næste milepæl: regnskab og lockup den 6. august
Den næste store begivenhed for aktien er den 6. august 2026. Her aflægger SpaceX sit første regnskab som børsnoteret selskab – den første reelle test af, om væksten kan retfærdiggøre den høje værdiansættelse. Samtidig udløber den første lockup, der hidtil har forhindret insidere i at sælge. Efter regnskabet kan omkring 20 % af insider-aktierne sælges, og yderligere en andel frigives, hvis kursen ligger mindst 30 % over udbudsprisen på 135 dollar i fem ud af ti handelsdage. Elon Musks egne aktier er dog bundet i cirka et år endnu. Når flere aktier kan omsættes frit, øges udbuddet – og det kan lægge pres på kursen. Det er værd at have datoen med i overvejelserne, hvis du følger aktien tæt.
Sådan tjener SpaceX penge
For at vurdere en investering er det afgørende at forstå, hvor pengene rent faktisk kommer fra. En af grundene til, at SpaceX skiller sig ud fra mange andre selskaber i rumfartssektoren, er, at indtægterne kommer fra flere konkrete kilder – og i stigende grad fra gentagne indtægter frem for enkeltstående projekter.
Rakettjenester og opsendelser
Den oprindelige forretning er opsendelser. SpaceX tjener penge på at sende satellitter i kredsløb, fragte udstyr til rummet og gennemføre bemandede missioner for både private virksomheder og offentlige myndigheder som NASA og det amerikanske forsvar. De genanvendelige raketter – Falcon 9, Falcon Heavy og det kommende Starship – giver lavere omkostninger pr. opsendelse og dermed en konkurrencefordel, der er svær at matche.
Starlink – satellitbaseret internet
Starlink er SpaceX' hurtigst voksende forretningsområde og af mange analytikere vurderet som selskabets mest værdifulde aktiv. Tjenesten leverer internet via tusindvis af satellitter i lavt kredsløb og havde ifølge selskabets prospekt en omsætning på omkring 11,4 milliarder dollar i 2025. Ved noteringen havde Starlink cirka 5,5 millioner abonnenter, og det tal er sidenhen rundet 10 millioner globalt. Indtægterne kommer fra månedlige abonnementer hos privatkunder samt løsninger til virksomheder, skibe, fly og offentlige og militære kunder i områder uden stabil internetdækning. Det attraktive ved Starlink set med investorøjne er netop de stabile, tilbagevendende abonnementsindtægter, der minder mere om en klassisk infrastrukturforretning end om eksperimentel rumfart.
Kunstig intelligens: xAI, Grok og Colossus
Efter fusionen med xAI i februar 2026 har SpaceX fået et helt tredje ben inden for kunstig intelligens. Det omfatter sprogmodellen Grok og det store datacenter Colossus, og selskabet har indgået betydelige aftaler om at levere AI-computerkraft – samlet i størrelsesordenen 27,8 milliarder dollar årligt, blandt andet til AI-selskaberne Anthropic og Google. I juni 2026 købte SpaceX desuden Anysphere, selskabet bag det populære kodeværktøj Cursor. AI-benet er en stor del af forklaringen på, at aktien prissættes højere end en traditionel raketvirksomhed – men det er også en stor del af usikkerheden, for meget af potentialet er endnu ikke bevist. Vil du forstå den bredere AI-børsbølge, kan du læse min gennemgang af Anthropics vej mod børsen.
Vertikal integration og fremtidige indtægter
SpaceX opsender selv sine egne Starlink-satellitter, hvilket reducerer omkostningerne og giver fuld kontrol over værdikæden. På længere sigt arbejder selskabet med projekter som rumturisme, måne- og Mars-missioner samt AI-datacentre i kredsløb. Disse fremtidsplaner bidrager endnu ikke væsentligt til omsætningen og er en stor del af det, der gør casen til et regulært "moonshot". Det er værd at bemærke, at SpaceX trods de store indtægter rapporterede et nettotab på omkring 4,9 milliarder dollar i 2025, drevet af de massive investeringer i Starship og udvikling, og at selskabet i første kvartal 2026 omsatte for omkring 4,7 milliarder dollar.
Hvordan kan du i praksis købe SpaceX-aktien?
Med børsnoteringen den 12. juni 2026 er SpaceX gået fra at være et privat selskab, som danske privatinvestorer stort set ikke kunne købe ind i, til en almindelig børsnoteret aktie. SPCX kan nu handles på de samme platforme, hvor danske investorer i forvejen køber amerikanske aktier.
Sådan køber du SPCX-aktien fra Danmark
SPCX handles som en almindelig amerikansk aktie, og du kan derfor købe den hos de platforme, hvor danske investorer normalt handler amerikanske aktier. Hos Nordnet og eToro finder du aktien ved at søge på tickeren SPCX. I praksis kræver det en konto med mulighed for at handle i USD, og du skal være opmærksom på valutaforholdet mellem kroner og dollar, der påvirker både din købspris og dit afkast.
Læg mærke til forskellen på at tegne og at købe på markedet. Op til noteringen kunne udvalgte investorer tegne aktier til udbudsprisen på 135 dollar gennem mæglere, der deltog i udbuddet. Køber du i stedet nu, handler du til markedskursen – som allerede på første dag var løbet op i 161 dollar og siden har svinget mellem cirka 147 og 225 dollar. Det er en vigtig skelnen: udbudsprisen er sjældent den pris, en almindelig investor reelt kommer ind til.
Er du ny inden for aktiehandel, kan det give mening først at læse min guide til investering for begyndere, inden du kaster dig over en så omtalt og volatil aktie. Og vær forberedt på, at de første handelsuger med en så efterspurgt aktie ofte er præget af store kursudsving – både op og ned.
Kunne man købe før børsnoteringen?
Mange spurgte, om man kunne komme ind før alle andre. For professionelle, akkrediterede investorer i USA fandtes der sekundære markeder som Hiive, Forge Global og EquityZen, hvor private SpaceX-aktier blev handlet før noteringen. Disse platforme var imidlertid i praksis lukket land for almindelige danske privatinvestorer, både på grund af adgangskrav og den begrænsede likviditet. Forskellen mellem at spekulere i en notering og at investere langsigtet er i det hele taget værd at forstå, og jeg har skrevet mere om netop det i artiklen om investering vs. spekulation.
Indirekte eksponering mod SpaceX og rumfartssektoren
Nu hvor SPCX kan handles direkte, er indirekte eksponering blevet mindre nødvendig – men det er stadig værd at kende mulighederne, hvis du foretrækker en mere spredt vej ind i rumfartssektoren.
Den mest omtalte indirekte vej går via Alphabet (Googles moderselskab), der som nævnt ejer en betydelig andel af SpaceX. Med den værdiansættelse, SpaceX blev noteret til, kan værdien af Alphabets andel alene løbe op i over 100 milliarder dollar, hvilket potentielt kan få betydning for Alphabet-aktien.
Derudover er der en række børsnoterede selskaber, der opererer i samme felt som SpaceX – eksempelvis Rocket Lab, AST SpaceMobile, Planet Labs og de store forsvarskoncerner Boeing og Lockheed Martin. En anden mulighed er fonde og ETF'er med fokus på rumfart og forsvar, som spreder risikoen over flere selskaber. Hvis du er i tvivl om forskellen på de forskellige instrumenter, kan min artikel om forskellen på aktier, fonde og ETF'er hjælpe dig på vej. Det er dog vigtigt at huske, at indirekte eksponering netop er indirekte – en investering i Alphabet er først og fremmest en investering i Google, ikke i SpaceX.
Risici ved at investere i SpaceX
Med al hypen omkring børsnoteringen er det let at glemme, at en investering i SpaceX indebærer betydelig risiko. Her er de vigtigste forhold, du bør forholde dig til.
Vær opmærksom på risikoen
SpaceX er en høj-risiko-investering med en ekstrem værdiansættelse og en lang tidshorisont, før de mest ambitiøse projekter eventuelt bliver rentable. Invester aldrig mere, end du har råd til at tabe.
Den første og mest åbenlyse risiko er værdiansættelsen. En prissætning, der svarer til over 100 gange selskabets omsætning, bygger på en forventning om, at Starlink bliver global masseinfrastruktur, at Starship lykkes, at AI-satsningen indfries, og at Musk kan drive flere store selskaber samtidig. Det er en høj forventning at indfri, og en korrektion er på ingen måde utænkelig – det så vi netop, da aktien faldt cirka 30 % fra toppen i løbet af nogle uger. Herhjemme valgte flere store danske pensionskasser, blandt andre PFA og Akademiker Pension, at takke nej til at deltage i selve børsnoteringen med henvisning til den høje værdiansættelse og magtkoncentrationen, og prominente værdiinvestorer som Jeremy Grantham har offentligt advaret om, at prissætningen er ekstrem. Det er ikke en dom over aktien, men en påmindelse om, at skepsissen er reel.
Den anden risiko handler om den begrænsede mængde frit omsættelige aktier (free float). Når kun 3-5 % af selskabet reelt kan handles, kan prisen svinge voldsomt – noget vi så både under den kraftige stigning efter noteringen og omkring optagelsen i Nasdaq-100. En konkret faktor at holde øje med er lockup-udløbet den 6. august 2026, hvor en del insider-aktier for første gang kan sælges. Det øger udbuddet og kan lægge pres på kursen.
Den tredje risiko er governance. Som beskrevet kontrollerer Elon Musk omkring 79 % af stemmerne med under halvdelen af aktierne. Det betyder, at almindelige aktionærer reelt har meget lidt indflydelse på selskabets beslutninger. Endelig er rumfartssektoren stærkt reguleret, og ændringer i politik, forsvarsbudgetter og offentlige programmer kan påvirke selskabet mærkbart.
SpaceX og skat for danske investorer
En vinkel, der ofte overses i de internationale artikler, er, hvad en investering i en amerikansk aktie som SpaceX betyder skattemæssigt for dig som dansk investor. Det er værd at have styr på, før du investerer.
Køber du SpaceX-aktier på en almindelig aktiedepotkonto, beskattes gevinster og udbytter som aktieindkomst. I 2026 betaler du 27 % i skat af aktieindkomst op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. og 42 % af beløb derover. For ægtepar er den samlede grænse 158.800 kr. Du bør også være opmærksom på, at aktien skal indberettes korrekt til Skattestyrelsen – noget jeg har gennemgået nærmere i guiden om skat på investering.
Et hyppigt spørgsmål er, om man kan placere SpaceX-aktien på en aktiesparekonto for at få den lavere beskatning. Her er det vigtigt at vide, at enkeltaktier som udgangspunkt ikke kan handles på en aktiesparekonto – kontoen er beregnet til aktier og aktiebaserede investeringsbeviser på Skats positivliste samt visse fonde. Du kan læse mere om reglerne og det aktuelle indskudsloft i min artikel om aktiesparekontoen. Skattereglerne kan ændre sig over tid, så tjek altid de aktuelle satser på skat.dk, inden du træffer beslutninger.
Er SpaceX-aktien værd at købe?
Det er det spørgsmål, alle gerne vil have svar på – og det er samtidig det spørgsmål, jeg ikke kan og ikke vil svare på for dig. En investering i SpaceX er en afvejning af en exceptionel virksomhed med reelle indtægter og teknologisk førerposition på den ene side, og en svimlende værdiansættelse, begrænset aktionærindflydelse og en lang, usikker tidshorisont på den anden.
Argumenter for
Markedsledende teknologi og reel konkurrencefordel via genanvendelige raketter Starlink leverer stabile, tilbagevendende abonnementsindtægter og er rundet 10 mio. abonnenter Flere konkrete indtægtskilder – opsendelser, Starlink og AI – frem for ét enkelt projekt Sjælden mulighed for direkte eksponering mod rumfart i ét selskab
Argumenter imod
Ekstrem værdiansættelse, der kræver, at meget går rigtigt Risiko for kraftige kursudsving, som vi allerede har set efter noteringen Begrænset aktionærindflydelse på grund af Musks stemmekontrol Lang tidshorisont og fortsat store underskud, før casen eventuelt bliver rentabel
Min egen tilgang til den type "moonshot"-investeringer er forsigtighed: hvis man overhovedet går ind, så med en lille position, man kan tåle at miste, og med en lang tidshorisont – ikke med penge, der skal bruges inden for de næste år. Den stærke debut og den efterfølgende optagelse i Nasdaq-100 ændrer ikke ved den grundregel; historisk har de største børsnoteringer ofte kunnet købes billigere igen i månederne efter noteringen, og de første ugers udsving i SPCX er en påmindelse om netop det. Du kan følge, hvordan jeg selv sammensætter og forvalter mine positioner, på min portefølje. Men det er personlige betragtninger og ikke en anbefaling. Det vigtigste er, at du forstår både virksomheden og risikoen, før du investerer en eneste krone.
Uanset hvad blev SpaceX-børsnoteringen en af de mest markante begivenheder på aktiemarkedet i 2026, og med optagelsen i Nasdaq-100 og det første regnskab forude bliver det spændende at følge, hvordan markedet prissætter selskabet i tiden fremover.
Disclaimer
Indholdet i denne artikel er udelukkende til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning eller en anbefaling om køb eller salg af værdipapirer. Investering indebærer risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. Regler, datoer og beløbsgrænser kan ændre sig. Søg altid uafhængig rådgivning og konsulter officielle kilder som
skat.dk, før du træffer investeringsbeslutninger.
Ofte stillede spørgsmål om SpaceX-aktien
Hvornår blev SpaceX børsnoteret?
SpaceX blev børsnoteret på Nasdaq den 12. juni 2026 under tickeren SPCX. Aktien blev udbudt til 135 dollar og lukkede første handelsdag i 161 dollar.
Hvad er SpaceX' ticker-kode?
SpaceX handles på Nasdaq under ticker-koden SPCX.
Er SpaceX kommet med i Nasdaq-100?
Ja. SpaceX blev optaget i Nasdaq-100-indekset den 7. juli 2026 – kun 15 handelsdage efter noteringen, takket være en ny fast track-regel for meget store børsnoteringer. Optagelsen udløste betydelige tvungne køb fra indeksfonde, men aktien faldt alligevel på selve dagen efter et klassisk "buy the rumour, sell the news"-mønster.
Hvordan har SpaceX-aktien udviklet sig siden noteringen?
Efter lukkekursen på 161 dollar den første dag toppede aktien omkring 225 dollar den 16. juni 2026, faldt til et lavpunkt omkring 147 dollar den 23. juni og handlede i starten af juli omkring 150 dollar – cirka 30 % under toppen. Kursen har med andre ord været meget volatil.
Hvem ejer SpaceX?
Elon Musk er den største ejer med omkring 42-43 % af aktierne og kontrollerer cirka 79 % af stemmerne via en struktur med to aktieklasser. Andre store ejere er blandt andet Alphabet (ca. 5-7 %), Fidelity, Founders Fund, Sequoia Capital og Andreessen Horowitz samt – efter xAI-fusionen – Nvidia og Qatar Investment Authority.
Kan jeg som dansker købe SpaceX-aktier?
Ja. Efter børsnoteringen den 12. juni 2026 kan SPCX handles på de platforme, hvor danskere normalt køber amerikanske aktier, som eToro og Nordnet. Før noteringen var det i praksis ikke muligt for almindelige privatinvestorer at købe direkte.
Kan SpaceX-aktien ligge på en aktiesparekonto?
Som udgangspunkt nej. Enkeltaktier kan ikke handles på en aktiesparekonto, der er forbeholdt aktier og aktiebaserede investeringsbeviser på Skats positivliste samt visse fonde. Køber du aktien på et almindeligt depot, beskattes gevinsten som aktieindkomst.
Hvor høj er værdiansættelsen?
SpaceX blev udbudt til en værdiansættelse omkring 1,75 billioner dollar. Efter første handelsdag oversteg markedsværdien 2 billioner dollar, og i starten af juli 2026 lå den omkring 2,1 billioner dollar – blandt verdens mest værdifulde selskaber.
Hvad sker der den 6. august 2026?
Den 6. august 2026 aflægger SpaceX sit første regnskab som børsnoteret selskab, og samtidig udløber den første lockup, hvor en del insider-aktier for første gang kan sælges. Begge dele kan påvirke kursen, fordi regnskabet tester værdiansættelsen, og et større udbud af aktier kan lægge pres på prisen.
Bliver Starlink børsnoteret separat?
Det har været diskuteret, men Elon Musk har afvist, at Starlink er klar til en selvstændig børsnotering. Starlink indgår derfor som en del af SpaceX.