Indholdsfortegnelse
Flere og flere danskere får øjnene op for investering, og det er ikke uden grund. I en tid hvor indlånsrenten er lav – og inflationen æder af opsparingen – kan investering være nøglen til at sikre og øge din formue over tid. Men hvor starter man, når man aldrig har investeret før?
Denne guide er lavet til dig, der er ny i investeringsverdenen og gerne vil forstå de vigtigste begreber, valg og faldgruber, så du kan komme trygt og fornuftigt i gang.
Hvad betyder det egentlig at investere?
At investere betyder grundlæggende, at du placerer dine penge i noget – fx aktier, fonde eller obligationer – med forventningen om, at værdien vil stige over tid, og du dermed kan få et afkast. Det modsatte er at lade pengene stå på en konto, hvor de (bortset fra en lille rente) ikke vokser og i værste fald mister købekraft pga. inflation.
Investering handler altså om at få dine penge til at arbejde for dig. Men alt investering indebærer en risiko, du skal derfor huske at sætte dig godt ind i det før du går i gang. Du kan med fordel læse artikler om informationssider som vores, eller snakke med din bankrådgiver og få rette sparring.
Hvorfor bør du investere?
Mange tror, at investering er noget for rige mennesker eller folk med økonomisk uddannelse. Det er forkert. Faktisk er det vigtigt for alle – især dem, der ikke allerede har stor formue – at få mest muligt ud af de penge, de har.
Ved at investere:
- Udnytter du renters rente-effekten, som gør, at dine penge vokser eksponentielt over tid
- Sikrer du, at din opsparing følger (eller overstiger) inflationen
- Giver du dig selv mulighed for økonomisk frihed på længere sigt
Jo tidligere du starter, desto mindre behøver du at investere hver måned for at nå dine mål. Flere og flere forældre er begyndt at investere børneopsparinger i aktiemarkedet og med god grund. Man må som forældre indsætte 6000 kr. årligt og maksimalt 72.000 kr. i alt på en børneopsparing, men er de penge placeret i aktier og fonde, så vil barnet typisk opleve at pengene er vokset til over 200.000 kr., når de bliver 20 år.
På den måde kan man give sit barn en god start på voksentilværelsen, og vælger man at tage sin børneopsparing og fortsætte ved at investere en stor del af pengene, så vil man kunne spare op til huskøb efter man er færdig som studerende. For globale aktiemarkeder stiger i snit omkring 7% årligt og tager 8 år om at fordoble værdien. Så har du investeret 50.000 kr. så vil de penge efter 8 år statistisk være blevet til 100.000 kr. minus skattebetalingen på 27%, da du holder dig indenfor progressionsgrænsen.
Hvilke typer investering findes der?
Du kan investere i mange forskellige aktiver. Her er de mest almindelige:
- Aktier: Du køber en lille del af en virksomhed. Stiger virksomheden i værdi, gør din investering det samme. Aktier kan give højt afkast, men indebærer også større risiko.
- Obligationer: Du låner penge til en virksomhed eller en stat, og får renter til gengæld. Obligationer er typisk mere stabile, men giver lavere afkast.
- Investeringsfonde: En pulje af aktier og/eller obligationer, som du køber en andel i. Fordelen er spredning og professionel forvaltning.
- ETF’er (Exchange Traded Funds): En særlig type fond, som handles som aktier. De er ofte billigere og mere fleksible end traditionelle fonde.
- Ejendomme: Køb af fast ejendom med henblik på lejeindtægter eller værdistigning.
- Råvarer: Fysiske aktiver som guld, olie eller landbrugsprodukter.
Som nybegynder er det mest almindeligt at starte med aktier, fonde eller ETF’er. Det vigtigste råd jeg kan give er, at man researcher på tingene og sætter sig godt ind i det inden man går i gang med investering. Man kan hurtigt blive forblændet på sociale medier, som Instagram og Tiktok, hvor folk viser frem hvor nemt det er at tjene penge på kryptovalutaer, aktier osv. men det er sjældent sandheden, og det de tjener penge på er at henvise dig som kunde til diverse tvivlsomme platforme.
Sådan kommer du i gang med at investere
Det kræver hverken mange penge, teknisk viden eller adgang til eksklusive banker at komme i gang. De fleste kan starte med få hundrede kroner og en smartphone.
1. Definér dit mål
Vil du spare op til pension? Til en bolig? Eller vil du bare sikre, at dine penge arbejder for dig?
Jo mere klart dit mål er, desto lettere bliver det at vælge en strategi.
2. Fastlæg din tidshorisont
Jo længere din investeringshorisont er, desto større risiko kan du tillade dig. Hvis du først skal bruge pengene om 10-20 år, kan du tåle udsving undervejs. Skal du bruge dem om 1-2 år, bør du investere meget konservativt – eller måske slet ikke.
3. Kend din risikovillighed
Nogle sover roligt, selv når aktiemarkedet falder 20 %. Andre gør ikke. Din investeringsstrategi bør passe til din mavefornemmelse – det er ikke et spil om nerver, men om ro og langsigtet stabilitet.
Du kender måske ikke på forhånd din egen risikoappetit, så det kan være en god ide at snakke med din bank. Det er nemlig vigtigt, at du har gjort dig tanker omkring, hvordan du ønsker at investere, og hvad du gør hvis aktiemarkedet pludselig falder 10%.
Vælger du her at sælge alt, beholde dine positioner eller måske endda købe yderligere op? For aktiefald kan både være længerevarende, men de kan også være meget kortsigtet og en glimrende opkøbsmulighed.
Risikospredning – hvorfor du ikke skal lægge alle æg i én kurv
En klassisk fejl blandt begyndere er at satse på én aktie eller branche. Men hvis den investering fejler, mister du det hele. Derfor er det vigtigt at sprede risikoen.
Investeringsfonde og ETF’er er ideelle til risikospredning. I stedet for at købe én aktie i én virksomhed, får du adgang til hundredevis af aktier i ét produkt.
Eksempel: En global indeksfond som følger MSCI World indeholder over 1.500 aktier fordelt over hele verden. Det betyder, at hvis én region eller sektor klarer sig dårligt, vil andre muligvis opveje tabet. Du er her mere sikker på at følge det globale markedets udvikling. Køber du i stedet f.eks. kun Novo Nordisk, så er du meget påvirkelig og dine resultater afhænger af, hvordan de klarer sig økonomisk, og om deres udviklingsprojekter bliver godkendte af sundhedsmyndighederne.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert, personligt vil jeg dog altid sørge for risikospredning. Men kan man tåle maksimal volatilitet og tror på en enkelt aktie, så kan man vælge den løsning, den passer bare ikke til ret mange.
Skal du vælge aktiv eller passiv investering?
En aktiv fond forsøger at “slå markedet” ved at købe og sælge aktier ud fra analyser og strategier. En passiv fond følger bare markedet – fx et bestemt indeks som S&P 500.
Langt de fleste analyser viser, at aktive fonde sjældent klarer sig bedre end de passive – især når man tager højde for omkostninger.
Som ny investor er en passiv indeksfond ofte det bedste sted at starte. Den er billig, gennemsigtig og følger et marked, du let kan forstå. Du kan endda gennem platforme som Nordnet købe op i passive fonde uden købskurtage, og investere helt ned til 500 kr. månedligt automatisk.
Hvad koster det at investere?
Det lyder måske som en bagatel, men gebyrer og omkostninger kan spise store dele af dit afkast, hvis du ikke passer på.
Når du investerer i fonde, skal du holde øje med ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent. Jo lavere, desto bedre.
En aktivt forvaltet fond kan have en ÅOP på 1-3 %, mens en passiv indeksfond ofte ligger under 0,5 %. Det lyder måske ikke som en stor forskel – men over 20-30 år kan forskellen være meget stor, så sørg for at træffe det rette valg.
Skat: Hvad skal du vide?
I Danmark beskattes investeringer enten som:
- Aktieindkomst (fx danske aktier og udbyttebetalende fonde)
- Kapitalindkomst (fx obligationer og visse fonde)
- Lagerbeskatning (typisk udenlandske, akkumulerende fonde, Aktiesparekonto)
Skat er et komplekst emne, men som nybegynder bør du overveje: At starte med fonde, som beskattes som aktieindkomst (fordi skatten er lavere og progressiv) At undgå fonde, der er lagerbeskattet, medmindre du kender konsekvenserne. I Danmark betaler vi 27% i aktieskat op til progressionsgrænsen, som i 2025 er på 67.500 kr. det betyder at de første 67.500 kr. du tjener på aktiesalg i 2025, beskattes med 27%.
Alt over denne grænse beskattes med 42%. Det er vigtigt at nævne, at det kun er ved salg, og tabene positioner du sælger bliver modregnet. Så længe du blot holder dine aktier eller fonde, så beskattes du ikke, det er først ved salg.
De største begynderfejl – og hvordan du undgår dem
- At forsøge at time markedet
Du vil aldrig vide, hvornår toppen eller bunden er. Det vigtigste er at være investeret – “Time in the market beats timing the market” - At lade følelser styre beslutninger
Fald på markedet kan give panik, men det værste, du kan gøre, er at sælge i panik. Hold fast i din plan. - At glemme diversificering
Fordel dine investeringer over aktiver og geografier – det beskytter dig mod uforudsete hændelser. - At ignorere omkostninger
Kig altid på ÅOP – selv 0,5 % i forskel gør en kæmpe forskel over tid.
Alle begår fejl før eller siden. Jeg tror ikke du kan spørge nogen investorer med 5+ års. erfaring som vil kunne sige, at de aldrig har truffet dårlige valg. Men det vigtigste er, at du sætter dig så godt ind i det som du kan, og derefter starter stille ud.
Selvfølgelig – her er konklusionen omskrevet til flydende fritekst:
Konklusion: Gør det enkelt – og kom i gang
Investering behøver ikke at være avanceret eller forbeholdt eksperter. Med lidt viden og en enkel strategi kan du nå langt. For langt de fleste begyndere handler det om at definere sine mål, vælge lavomkostningsfonde med bred spredning og investere regelmæssigt med en langsigtet tilgang.
Det vigtigste er at holde hovedet koldt og ikke lade sig styre af følelser eller de daglige nyheder i medierne. Du behøver ikke være økonom for at investere klogt – du skal blot være villig til at tage det første skridt. Og jo før du kommer i gang, desto bedre bliver dine muligheder for at lade tiden og afkastet arbejde i din favør.
