Når du begynder at interessere dig for investering, støder du hurtigt på begreber som aktier, fonde og ETF’er. De omtales ofte sammen – men der er afgørende forskelle, både i hvordan de fungerer og hvad du som investor kan forvente.
I denne artikel gennemgår vi forskellene på en måde, så du let kan finde ud af, hvilken type investering, der passer bedst til dig.
Aktier – direkte ejerskab i en virksomhed
Når du køber en aktie, bliver du medejer af en virksomhed. Det betyder, at du får ret til en andel af selskabets fremtidige overskud – og du kan også have stemmeret til generalforsamlingen, afhængig af aktietypen.
Fordelen ved aktier er, at du har mulighed for et højt afkast, særligt hvis du investerer i succesfulde og vækstorienterede selskaber. Ulempen er, at det kræver en vis indsigt i virksomhedsanalyse, og der er høj risiko og udsving på den enkelte aktie. Det er ikke unormalt, at enkeltaktier svinger 10-20 % på kort tid.
Aktier passer til dig, der ønsker at vælge selv, tage højere risiko – og potentielt få et større afkast.
Eksempel: Du køber 100 aktier i Novo Nordisk, så ejer du den % del som dit antal udgør af den samlet aktiebeholdning, som er på flere millioner aktier. Så din ejerandel er lav samlet set, men det giver dig et direkte ejerskab, samt typisk stemmeret til generalforsamlinger. Du skal dog være opmærksom på der kan findes A og B aktier, hvor der er forskelle på antal stemmer og andet. Men et køb af enkeltaktier, giver dig altså ejerskab over en virksomhed, trods du skal op og smide mange penge før din andel bliver betydelig. Læs vores guide om aktier: Hvad er en aktie?
Investeringsfonde – fælles investering med lavere risiko
Investeringsfonde fungerer ved, at du sammen med andre investorer “lægger pengene i en pulje”, som forvaltes af professionelle. Puljen investeres typisk i mange forskellige aktier, obligationer eller begge dele, alt efter fondens formål.
Fordelen ved fonde er, at du får bred risikospredning med få klik – og professionel forvaltning, uden selv at skulle udvælge aktier. Det er oplagt for nybegyndere eller travle investorer, der ønsker passiv opsparing. Ulempen er, at der ofte følger højere omkostninger med (ÅOP) end ved ETF’er, især i aktive fonde.
Fonde passer til dig, der ønsker bred eksponering, mindre risiko og minimal indsats i dagligdagen. Du skal være opmærksom på, om en fond er passiv eller aktivt forvaltet, da det har stor betydning for de årlige omkostninger.
ETF’er – den moderne hybrid
ETF står for Exchange Traded Fund, og kan bedst beskrives som en slags fond, der handles som en aktie på børsen. De kombinerer fleksibiliteten ved aktier med risikospredningen ved fonde – og har typisk meget lave omkostninger, især hvis de er passivt forvaltede.
ETF’er følger som regel et indeks (f.eks. S&P 500 eller MSCI World), og derfor ved du præcis, hvad du investerer i. De handles i realtid, hvilket betyder, at du kan købe og sælge i løbet af dagen – i modsætning til almindelige fonde, der handles én gang dagligt til slutkurs.
Jeg har personligt haft stor succes med ETF’er. På min Aktiesparekonto har jeg udelukkende investeret i en enkelt ETF, som er tiltænkt og holde i mindst 10 år.
Hvad er bedst – aktier, fonde eller ETF’er?
Det afhænger helt af dine mål, din tidshorisont og din risikovillighed.
- Aktier er bedst til den aktive investor, der selv vil vælge og følge markederne tæt.
- Fonde er ideelle til nybegyndere eller dem, der ønsker maksimal bekvemmelighed og lav risiko.
- ETF’er er til dig, der ønsker lav pris, høj fleksibilitet og automatisk spredning – og som kan leve med lidt ekstra bøvl med skat og handel i udlandet.
Langt de fleste kører en god kombination, da det også er en måde at risiko sprede på. Så hvis du sørger for både at have fonde og aktier i din portefølje, så er du spredt ud. Om du vælger en indeksfond eller en ETF, er mest af alt et personligt valg, da de minder meget om hinanden.
Men husk at tjekke forskelle, og være opmærksom på at mange ETF´er er listet i Euro eller Dollars og der kan være store vekselomkostninger forbundet afhængig af din investeringsplatform.
Skat og investeringstype
Husk også, at de tre typer beskattes forskelligt:
- Aktier og fonde (udbyttebetalende) beskattes som aktieindkomst
- ETF’er kan være lager- eller realisationsbeskattede, afhængigt af type og struktur
Du bør derfor også tænke skattemæssigt i forhold til, om du bruger en aktiesparekonto (17 % skat – lagerbeskattet), eller et almindeligt aktiedepot (27-42 % – realisationsbeskattet).
Konklusion
At forstå forskellen på aktier, fonde og ETF’er er nøglen til at træffe bedre investeringsbeslutninger. Der er ikke ét korrekt valg – men snarere forskellige værktøjer til forskellige behov.
For mig har ETF’er været den rette løsning gennem aktiesparekontoen, Det giver lav omkostning, global spredning og nem adgang. Men for dig kan fonde eller enkeltaktier være vejen frem – så længe du er bevidst om forskellen og konsekvenserne. Jeg har selv også indeksfonde og enkeltaktier på mine almindelige depoter, hvor jeg kan styre skatten 100%, da de først beskattes, når gevinst eller tab realiseres.
Det er helt op til dig om du vælger det ene eller andet, eller som mig en god kombination af dem allesammen. Eneste jeg typisk forsøger at undgå er obligationer, som mange fonde dog indeholder. Jeg sørger for, at de enten fylder meget lidt, eller slet ikke er en del af fondene. Grundet til dette er, at jeg er meget langsigtet og helst vil have instrumenter, som har højere risiko, og dermed også højere afkast.
