Iran åbner Hormuzstrædet: Trump takker, og Nasdaq + S&P 500 rammer all-time high.

Det var vildt at se opslaget fra Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, poppe op i mit feed. “Helt åbent” – tre små ord, som fik oliepriserne til at falde og aktiemarkederne til at ånde lettet op. Efter snart halvanden måned med en lukket Hormuzstrædet, eskalerende trusler fra Donald Trump og en verden der har holdt vejret, er der pludselig bevægelse. Som privatinvestor i Odense har jeg fulgt sagen tæt – ikke fordi jeg kan påvirke den, men fordi den har påvirket min portefølje.

Og samtidig med at Mellemøsten slår sprækker i fredens retning, står Nasdaq og S&P 500 lige nu på all-time highs. Det er, undskyld udtrykket, ret vildt. I denne artikel samler jeg op på, hvad der er sket, hvordan det har rørt ved markederne, og hvad jeg som dansk investor tager med mig fra forløbet.

Hvad skete der for få timer siden?

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, skrev i et opslag på X, at Hormuzstrædet nu er “helt åbent” for kommercielle fartøjer. Åbningen sker som led i den våbenhvile, der trådte i kraft mellem Israel og Libanon natten til i dag, og som supplerer den toårige våbenhvile mellem USA og Iran, der begyndte 8. april. Skibene får passage ad en koordineret rute, der er meddelt af Irans havne- og søfartsorganisation.

Donald Trump reagerede hurtigt på Truth Social med et kort “Tak!” til Iran – men også med beskeden om, at den amerikanske flådeblokade mod Iran fortsætter, indtil en fuld aftale er på plads. Ifølge Trump bør processen gå hurtigt, fordi “de fleste punkter allerede er forhandlet på plads”. Markederne har taget ham på ordet. Financial Times rapporterer, at olieprisen allerede er begyndt at falde.

En kort tidslinje over forløbet

For at forstå rækkevidden af dagens nyhed er det værd at spole lidt tilbage.

Hvorfor er Hormuzstrædet så vigtigt?

Hormuzstrædet er en smal passage mellem Iran i nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman i syd. På det smalleste sted er strædet cirka 60 kilometer bredt. Strædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene, og det er den eneste søvej ud for en række centrale olieeksporterende lande.

Det er ikke en overdrivelse at kalde strædet for en livsnerve i verdensøkonomien. Cirka 20 procent af verdens olie og flydende naturgas passerer igennem det dagligt – svarende til cirka 15 millioner tønder råolie i døgnet. Når strædet lukker, lukker en femtedel af verdens energitransport ned. Det er derfor, olieprisen eksploderer, når der kommer dårlige nyheder fra regionen, og det er derfor, den falder, når der kommer gode nyheder.

Sådan har markederne reageret på genåbningen

Den mest umiddelbare konsekvens af dagens melding ses i energiprisen. Efter at olieprisen tidligere i april lå over 100 dollar per tønde i kølvandet på Trumps blokade-udmelding, er den nu på tilbagetog. Da USA og Iran første gang indgik deres våbenhvile 8. april, faldt olieprisen med cirka 15 procent på en enkelt dag – det største fald i mere end tre årtier. West Texas Intermediate lå i går omkring 91,72 dollar per tønde, og Brent omkring 95,77 dollar. Dagens genåbning presser prisen yderligere nedad.

Det smitter af på aktiemarkederne – og her bliver det virkelig interessant.

S&P 500 og Nasdaq på all-time highs

Mens de fleste nok forventede, at en krig i Mellemøsten og en lukket Hormuzstrædet ville sende aktiemarkederne i knæ, er virkeligheden en anden. S&P 500 lukkede i går, torsdag 16. april, i 7.041,28 – en ny rekord. Nasdaq Composite endte i 24.102,70, også en ny all-time high, og tech-indekset har nu haft 12 positive handelsdage i træk, hvilket er den længste stime siden 2009. I denne uge alene er S&P 500 steget 3,3 procent, og Nasdaq er oppe med 5,2 procent.

Det er på én gang spektakulært og lidt paradoksalt. Selv efter et fald på omkring 9 procent fra toppen i januar og midt i en krig med Iran, har det amerikanske aktiemarked altså ikke bare hentet tabet hjem – det sætter rekorder. Som Wall Street-veteranen Ed Yardeni formulerede det, er det “endnu en V-formet køb-dippen-opretning”. Investorerne har stemt med fødderne: de køber optimismen om en fredsaftale.

Det danske C25-indeks

Herhjemme har billedet været mere bølgende. Da konflikten brød ud i slutningen af februar, faldt C25 dag efter dag – på et tidspunkt med 2,7 procent på en enkelt dag. Da våbenhvilen mellem USA og Iran blev indgået 8. april, steg C25 med over 2 procent ved åbningen, og DR’s erhvervskorrespondent Jakob Ussing beskrev det som en tilbagevenden til niveauet fra før krigen.

Pandora var tidligt i sagen én af vinderne på dagene med stigende sølvpris, mens Mærsk har haft en ualmindeligt volatil tur. Rederiet nyder normalt godt af geopolitisk uro – længere sejlruter betyder højere fragtrater – men da markedet begyndte at prise en fredsaftale ind, faldt Mærsk-aktien omkring 4 procent på en enkelt dag, fordi den forventede opside forsvandt.

Hvad har eksperterne sagt?

Jeg synes, det er værd at lade de professionelle komme til orde, når de har fulgt sagen tættere end de fleste af os.

Aktiechef Philip Jagd fra Sampension beskrev våbenhvilen som “et lettelsens suk på aktiemarkederne” og pegede på, at Trumps “vilde trusler fra de foregående dage viste sig at være tomme trusler”. Jacob Pedersen, aktieanalysechef i AL Sydbank, kaldte olieprisfaldet “rigtig gode nyheder for verdensøkonomien, forbrugerne og virksomhedernes indtjening”. Fra Danske Bank lød det fra chefstrateg Frank Øland, at der kan forventes yderligere løft af aktierne, hvis der indgås en permanent fredsaftale, der sikrer at Hormuzstrædet forbliver åbent.

Aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje havde efter min mening det mest nøgterne råd under selve krisen: at geopolitisk usikkerhed ikke er noget, man som langsigtet investor skal forsøge at time. Udfaldsrummet er simpelthen for stort, og markedets reaktioner for svære at forudsige. Det er præcis den tankegang, jeg selv prøver at holde fast i, og det er også fundamentet i en god investeringsstrategi.

Min egen refleksion som dansk investor

Jeg vil være ærlig – da det begyndte at ligne en reel energikrise i marts, mærkede jeg også kildren i maven. Det er fristende at handle, når man ser olie stige 15 procent på to dage, og ens portefølje står i rødt. Jeg overvejede kortvarigt at øge vægten i energiaktier og skrue ned for cykliske aktier. Jeg gjorde det ikke.

Og jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det. Ikke fordi jeg var særligt klog, men fordi jeg har lært – blandt andet gennem læsning af Warren Buffetts investeringsvisdom – at den langsigtede investor oftest taber på at reagere på dagsnyheder. Markedet har en tendens til at prise forventninger ind længe før, selve begivenheden indtræffer. Da Iran erklærede Hormuzstrædet åbent i dag, var det forventede resultat allerede i stor udstrækning prissat. Den rigtige reaktion på geopolitisk uro er sjældent at sælge – og endnu sjældnere at kaste sig over råvarer, man ikke forstår.

Det er også derfor, jeg er skeptisk, når nogen lukrerer på krigsoverskrifter for at sælge spekulative produkter. Der er en verden til forskel på at investere og at spekulere, og de fleste af os kommer til at få hår på brystet af at gøre det første.

Hvad betyder det for din portefølje?

Genåbningen af Hormuzstrædet er på kort sigt gode nyheder for de fleste privatinvestorer – men der er nuancer, som er værd at forstå. Jeg har prøvet at samle de vigtigste overvejelser nedenfor.

Hvad med dine ETF’er?

De fleste danske investorer, der sparer op over længere tid, har en eller anden form for bred eksponering gennem ETF’er og indeksfonde. Et bredt globalt indeks som MSCI World eller S&P 500 vil allerede have taget noget af kursturen med. Den gode nyhed er, at disse instrumenter pr. design diversificerer risikoen væk fra enkeltbegivenheder. Hvis du kigger på en 5- eller 10-årig graf, vil Hormuz-krisen sandsynligvis være næsten usynlig.

Bør du rebalancere nu?

Det er et godt spørgsmål – og svaret afhænger af, hvor meget din portefølje har flyttet sig. Hvis dine energiaktier fylder væsentligt mere end din målvægt efter prisstigningerne, kan det give mening at tage noget af gevinsten hjem. Men jeg vil advare mod at rebalancere på baggrund af dagens nyhed alene. En beslutning om rebalancering bør træffes ud fra din strategi, ikke ud fra Trumps seneste Truth Social-opslag. Det er i øvrigt værd at genbesøge fordele og ulemper ved langsigtet investering, hvis du er i tvivl om din tidshorisont.

Hvorfor sætter markedet rekorder midt i en krig?

Det er spørgsmålet, mange har stillet sig selv i denne uge. Hvordan kan S&P 500 lukke i 7.041 og Nasdaq i 24.102, mens USA stadig har flådeblokade mod Iran og våbenhvilen udløber om under en uge?

Der er flere forklaringer. For det første priser aktiemarkedet fremtiden ind, ikke nuet. Investorerne ser en diplomatisk løsning nærme sig, og så skrues der op for risikovilligheden allerede nu. For det andet har AI-boomet fortsat været en enorm drivkraft – BNP Paribas vurderede denne uge, at USA’s BNP kan vokse med over 10 procent frem mod 2034 alene drevet af AI-relaterede produktivitetsgevinster. For det tredje har vi simpelthen set en klassisk “V-formet” recovery, hvor investorerne har købt dippet med begge hænder. Nasdaq er steget mere end 15 procent siden slutningen af marts.

Man skal dog ikke tage rekorderne som et tegn på, at risikoen er forsvundet. Citi skrev i en note denne uge, at usikkerheden “forbliver usædvanligt forhøjet” – især efter USA’s blokade af Iran. Og IMF har netop nedjusteret sin globale vækstprognose for 2026 fra 3,3 % til 3,1 %, blandt andet på grund af energichokket. Markedets euforiske bevægelser afspejler et forventet udfald, ikke et garanteret udfald.

Hvordan kan du følge med og agere som dansk investor?

Hvis du vil holde dig tæt på udviklingen – uden at lade dig rive med af den – er der et par ting, der er værd at have styr på. Først og fremmest: vælg en investeringsplatform, som giver dig adgang til bred diversificering, lave omkostninger og gerne også råvarer og internationale aktier, hvis du ønsker at tage taktiske beslutninger. På Nordnet kan du handle både danske aktier, udenlandske ETF’er og udbytteaktier til fornuftige priser – og hos eToro kan du eksempelvis følge, hvad andre investorer gør i energisektoren, hvilket kan være et godt læringsværktøj, selvom jeg selv bruger det med forsigtighed.

Dernæst: hav en plan for, hvad du gør, når markedet svinger. De bedste investeringsbeslutninger, jeg selv har truffet, er dem, jeg har truffet, før krisen indtraf – ikke midt i den.

5 takeaways til din investeringsstrategi

Jeg vil afslutte med de fem ting, jeg personligt tager med mig fra hele Hormuz-forløbet.

Afsluttende perspektiv

Hormuzstrædet er åbent igen, men vi er ikke i mål endnu. Våbenhvilen mellem USA og Iran udløber i udgangspunktet 22. april, og selvom Trump signalerer, at en permanent aftale “bør gå meget hurtigt”, har vi set før, at diplomatiske processer i Mellemøsten kan vende på en tallerken. Den amerikanske flådeblokade består, olieprisen er faldet men ikke normaliseret, og IMF’s nedjustering af vækstprognosen viser, at der er efterdønninger at tage højde for.

Samtidig er S&P 500 på 7.041, Nasdaq på 24.102, og C25 er nær niveauet fra før krigen. For den langsigtede danske investor er lektien, jeg selv tager med mig, ret simpel: Hold fast i strategien, lad være med at forsøge at time krig og fred, og lad diversificering og tid gøre arbejdet. Det har virket i denne krise – og det kommer til at virke igen næste gang verden ryster.