Investering i kunstig intelligens (AI).

Kunstig intelligens har på få år udviklet sig fra science fiction til en af de mest markante investeringstrends i verden. Siden ChatGPT ramte markedet i slutningen af 2022, er AI-relaterede aktier eksploderet i værdi, og mange danske investorer overvejer nu, hvordan de kan få del i udviklingen. Men hvordan investerer man egentlig i AI – og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?

I denne guide gennemgår jeg de forskellige måder, du som dansk investor kan få eksponering mod kunstig intelligens. Jeg ser på konkrete aktier, ETF’er og fonde, og ikke mindst hvordan du skatteoptimerer dine AI-investeringer.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens (AI) er teknologi, der gør computere i stand til at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Det omfatter maskinlæring, sprogmodeller som ChatGPT, billedgenkendelse og selvkørende teknologi.

AI er ikke én teknologi, men et bredt felt der påvirker næsten alle brancher. Fra sundhedssektoren, hvor AI hjælper med at diagnosticere sygdomme, til finanssektoren, hvor algoritmer analyserer markeder hurtigere end mennesker nogensinde kunne.

Det er netop denne brede anvendelse, der gør AI interessant som investeringstema. Teknologien er ikke begrænset til tech-giganter, men spreder sig til industri, sundhed, finans og forbruger-produkter.

AI-værdikæden: Forstå hvor pengene tjenes

Før du investerer i AI, er det vigtigt at forstå, hvor i værdikæden de forskellige virksomheder opererer. Jeg opdeler typisk AI-markedet i fire lag:

Chips og hardware udgør fundamentet. Virksomheder som NVIDIA, AMD og TSMC producerer de processorer og chips, der driver AI-beregninger. NVIDIA dominerer markedet for AI-chips med deres GPU’er, mens TSMC fremstiller størstedelen af verdens mest avancerede halvledere. ASML leverer de maskiner, der overhovedet gør det muligt at producere disse chips.

Cloud og infrastruktur er det næste lag. Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud leverer den computerkraft, virksomheder har brug for til at træne og køre AI-modeller. Disse tech-giganter investerer hundredvis af milliarder dollars i datacentre.

Software og platforme omfatter virksomheder, der udvikler AI-værktøjer og -applikationer. Det inkluderer selskaber som Palantir (dataanalyse), Salesforce (CRM med AI), ServiceNow (workflow-automatisering) og specialiserede AI-selskaber som C3.ai.

Brugere og adoptører er virksomheder, der ikke udvikler AI, men bruger teknologien til at forbedre deres produkter og tjenester. Det kan være alt fra banker til detailhandlere, der implementerer AI i deres forretning.

Sådan kan du investere i AI

Der er flere veje til at få eksponering mod AI som dansk investor. Hver metode har fordele og ulemper.

Enkeltaktier

Den mest direkte metode er at købe aktier i specifikke AI-virksomheder. De mest populære AI-aktier blandt danske investorer inkluderer:

NVIDIA er den ubestridte leder inden for AI-chips. Virksomhedens GPU’er bruges af stort set alle, der træner AI-modeller. Aktien er steget markant de seneste år, men handles også til høje værdiansættelser.

Microsoft har gennem sin investering i OpenAI (skaberne af ChatGPT) og integration af AI i alle produkter positioneret sig stærkt. Copilot er nu en del af Office-pakken, og Azure tilbyder AI-tjenester til virksomheder.

Alphabet (Google) har med Gemini et stærkt AI-produkt og massive ressourcer til forskning. Google har også en dominerende position inden for AI-anvendelse i søgning og annoncering.

Amazon driver verdens største cloud-platform og har integreret AI i alt fra anbefalingsalgoritmer til logistik. AWS tilbyder desuden AI-tjenester til virksomhedskunder.

Meta har investeret massivt i AI, både til forbedring af sociale medier og til udvikling af open source AI-modeller som Llama.

Taiwan Semiconductor (TSMC) producerer de mest avancerede chips i verden, herunder dem NVIDIA designer. Uden TSMC ville AI-revolutionen ikke være mulig.

ETF’er: Bred eksponering med lavere risiko

For de fleste danske investorer er ETF’er en mere fornuftig tilgang end enkeltaktier. Du får automatisk diversificering og behøver ikke følge med i hver enkelt virksomhed.

Her er nogle relevante AI-fokuserede ETF’er:

WisdomTree Artificial Intelligence UCITS ETF (WTAI) følger NASDAQ CTA Artificial Intelligence Index og har en ÅOP på 0,40%. ETF’en er på Skats positivliste og kan handles på Nordnets månedsopsparing.

L&G Artificial Intelligence UCITS ETF (AIAG) har fokus på virksomheder, der genererer indtægter fra AI. ÅOP er 0,49%.

iShares Automation & Robotics UCITS ETF (RBOT) har bredere fokus på automatisering og robotteknologi, hvor AI spiller en central rolle. ÅOP er 0,40%.

Xtrackers Artificial Intelligence & Big Data UCITS ETF (XAIX) kombinerer AI med big data-selskaber. ÅOP er 0,35%.

Vær opmærksom på, at mange AI-ETF’er har betydelig overlap med almindelige teknologi-ETF’er. De største positioner er ofte de samme: NVIDIA, Microsoft, Alphabet og Meta.

Brede teknologi-ETF’er

Du kan også få solid AI-eksponering gennem bredere teknologi-ETF’er, da AI-selskaberne fylder meget i disse:

iShares Core S&P 500 UCITS ETF giver eksponering mod hele det amerikanske marked, hvor tech-giganter udgør omkring 30%. ÅOP er kun 0,07%.

Invesco QQQ Trust følger NASDAQ-100 med høj vægtning af tech-aktier. Her får du automatisk eksponering mod de største AI-spillere.

Fordelen ved brede ETF’er er lavere omkostninger og mindre koncentrationsrisiko end dedikerede AI-ETF’er.

Skatteoptimering af AI-investeringer

Som dansk investor har du flere muligheder for at optimere skatten på dine AI-investeringer. Valget af kontotype har stor betydning for dit nettoafkast.

Aktiesparekontoen

Aktiesparekontoen er ofte det bedste valg til AI-investeringer. I 2026 kan du indskyde op til 174.200 kr., og du betaler kun 17% i skat af dit afkast – uanset om det er kursgevinster eller udbytte.

Aktiesparekontoen bruger lagerbeskatning, hvilket betyder, at du betaler skat af årets urealiserede gevinster. Det kan føles som en ulempe i gode år, men 17% er stadig væsentligt lavere end de 27-42%, du betaler på frie midler.

De fleste AI-ETF’er kan handles på aktiesparekontoen, så længe de er UCITS-godkendte. Tjek altid hos din mægler, om den specifikke ETF er tilgængelig.

Frie midler og Skats positivliste

Investerer du på frie midler, er det afgørende, om din ETF er på Skats positivliste. ETF’er på positivlisten beskattes som aktieindkomst (27-42%), mens ETF’er uden for listen beskattes som kapitalindkomst (op til 42% fra første krone).

De fleste store AI-ETF’er som WisdomTree AI og iShares Automation & Robotics er på positivlisten, men tjek altid den aktuelle liste på Skats hjemmeside.

Aldersopsparing og pension

Aldersopsparingen med sin lave PAL-skat på 15,3% kan også bruges til AI-investeringer, hvis din pensionsplatform tilbyder de relevante ETF’er. Dog er indskudsgrænsen begrænset til 9.900 kr. i 2026 (eller 64.200 kr. hvis du er tæt på pensionsalder).

Risici ved AI-investeringer

AI-investeringer er ikke uden risiko. Der er flere faktorer, du bør være opmærksom på:

Høje værdiansættelser

Mange AI-aktier handles til meget høje P/E-ratios. NVIDIA har i perioder handlet til P/E over 60, og flere AI-software-selskaber har endnu ikke vist overskud. Høje værdiansættelser betyder, at selv små skuffelser kan udløse store kursfald.

Til sammenligning handler det brede aktiemarked typisk til P/E omkring 20-25. AI-aktier er altså priset til betydelig højere vækst end gennemsnittet.

Koncentrationsrisiko

De syv største tech-aktier (ofte kaldet “Magnificent 7”) udgør nu over 30% af S&P 500. Hvis du både har en bred indeksfond og en AI-ETF, kan du have meget stor eksponering mod de samme få selskaber.

Tjek overlap mellem dine investeringer. Har du NVIDIA i både din globale ETF, din AI-ETF og som enkeltaktie, kan ét selskab udgøre en uforholdsmæssig stor del af din portefølje.

Konkurrence og disruption

AI-markedet udvikler sig ekstremt hurtigt. Virksomheder, der i dag virker uovervindelige, kan om få år være udkonkurreret. Tænk på Nokia og Blackberry, der dominerede mobilmarkedet før iPhone.

Kinesiske selskaber som DeepSeek har vist, at de kan udvikle konkurrencedygtige AI-modeller til en brøkdel af omkostningerne hos amerikanske selskaber. Konkurrencen intensiveres konstant.

Regulering

EU’s AI Act og lignende regulering i andre lande kan påvirke AI-virksomheders indtjeningsmuligheder. Øget fokus på datasikkerhed, bias i AI-systemer og etiske retningslinjer kan betyde højere omkostninger og begrænsninger.

Praktisk guide: Sådan kommer du i gang

Vil du investere i AI, anbefaler jeg følgende fremgangsmåde:

Vælg kontotype først. Har du ikke allerede en aktiesparekonto, bør du oprette én og maksimere indskuddet her først. De 17% i skat er simpelthen for godt til at ignorere.

Start bredt. I stedet for at forsøge at vælge de rigtige enkeltaktier, start med en bred AI-ETF eller en teknologi-ETF. Du får automatisk eksponering mod de vigtigste spillere uden at skulle analysere hver virksomhed.

Brug månedsopsparing. Flere mæglere, herunder Nordnet, tilbyder gratis køb gennem månedsopsparingen. Ved at investere et fast beløb hver måned undgår du at købe på toppen og får en gennemsnitskurs over tid.

Tænk langsigtet. AI er en megatrend, der vil udfolde sig over årtier, ikke måneder. Kortsigtede udsving er uundgåelige, men den langsigtede trend peger mod øget AI-adoption.

Hold omkostningerne nede. Vælg ETF’er med lave årlige omkostninger (ÅOP). Forskellen mellem 0,20% og 0,50% i ÅOP lyder lille, men over 20-30 år betyder det tusindvis af kroner.

Hvor meget bør du investere i AI?

Der er ingen facitliste for, hvor stor en del af din portefølje der bør være i AI. Det afhænger af din risikoprofil, tidshorisont og øvrige investeringer.

Som tommelfingerregel bør tematiske investeringer som AI udgøre højst 10-20% af en diversificeret portefølje. Resten bør være i brede, globale indeksfonde der sikrer, at du ikke er for afhængig af én sektor eller ét tema.

Husk også, at du allerede har AI-eksponering, hvis du ejer globale eller amerikanske indeksfonde. Tech-sektoren udgør en væsentlig del af disse, og AI-giganterne er blandt de tungeste vægte.

Alternativer til amerikanske tech-giganter

Ønsker du AI-eksponering uden om de store amerikanske selskaber, er der alternativer:

Asiatiske AI-selskaber som Alibaba, Tencent og Baidu investerer massivt i AI og handler ofte til lavere værdiansættelser end amerikanske konkurrenter. Dog kommer de med øget geopolitisk risiko.

Europæiske selskaber som SAP (enterprise software) og ASML (halvlederudstyr) har stærke positioner inden for AI-relaterede områder uden den samme hype-præmie som amerikanske aktier.

Semiconducor-ETF’er fokuserer på chip-producenter, som er fundamentet for al AI. iShares MSCI Global Semiconductors UCITS ETF giver bred eksponering mod denne kritiske sektor.

Konklusion

Investering i kunstig intelligens tilbyder spændende muligheder, men kræver en velovervejet tilgang. Ved at forstå AI-værdikæden, vælge de rigtige investeringsprodukter og optimere skatten kan du positionere dig til at få del i en af vor tids største teknologiske revolutioner.

Start med aktiesparekontoen, vælg en bred ETF med lave omkostninger, og husk at AI bør være en del af en diversificeret portefølje – ikke hele din opsparing. Med tålmodighed og en langsigtet horisont kan AI-investeringer blive en værdifuld del af din formue.

Denne artikel er udelukkende til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning. Investering indebærer risiko, og du kan tabe hele eller dele af dit indskud. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Søg professionel rådgivning, hvis du er i tvivl om din investeringsstrategi.