Forsvarsaktier 2026: Sådan investerer du i forsvarssektoren.

Forsvar har på rekordtid bevæget sig fra at være et nicheemne for specialiserede investorer til at fylde forsiden af finansmedierne. Krigen i Ukraine, NATO’s opdaterede mål om 5% af BNP til forsvar inden 2035 og EU’s ReArm Europe-plan på 800 milliarder euro har ændret spillets regler fundamentalt. Pludselig interesserer rigtig mange danskere sig for, hvordan man rent praktisk investerer i forsvarssektoren.

Jeg har selv haft eksponering mod europæiske forsvarsaktier siden efteråret 2025 og følger sektoren tæt. I denne artikel gennemgår jeg, hvad sektorinvestering i forsvar egentlig indebærer, hvilke aktier og fonde der er relevante for en dansk investor, og — ikke mindst — hvad du skal vide om skat og risici, inden du springer ud i det.

Hvad er sektorinvestering — og hvad gør forsvar særligt?

De fleste investorer kender idéen om bredt at investere i hele markedet via en global indeksfond. Sektorinvestering er det modsatte princip: du vælger bevidst at overvægte én specifik branche frem for resten af markedet.

Det kan give merafkast, hvis sektoren klarer sig bedre end markedet generelt — men det kommer på bekostning af diversificering. Investerer du 100% i forsvar, er din portefølje afhængig af, at netop den sektor fortsætter med at gå godt. Falder politiske vinde, kan en hel sektor kollapse på kort tid.

Forsvarssektoren adskiller sig fra de fleste andre sektorer på et afgørende punkt: efterspørgslen er næsten udelukkende politisk bestemt. Det er ikke forbrugernes efterspørgsel eller teknologiske trends, der driver væksten — det er regeringers beslutninger om forsvarsbudgetter. Det giver stabile, langsigtede kontrakter og høje adgangsbarrierer, men det betyder også, at sektoren kan falde hurtigt, hvis den geopolitiske situation ændrer sig.

Geopolitisk kontekst i 2026

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har Europa gennemgået et holdningsskifte i synet på forsvarsinvesteringer. Selskaber, der i årevis var ekskluderet fra pensionskasser og ESG-fonde, er nu tilbage i investeringsuniverset hos de fleste store institutionelle investorer.

Tallene er svære at ignorere: NATO’s 32 medlemslande har vedtaget et nyt mål om at øge forsvarsudgifterne til 5% af BNP inden 2035, op fra det tidligere mål på 2%. EU’s ReArm Europe-initiativ sætter 800 milliarder euro af til europæisk forsvar over de kommende fire år. Danmark har varslet et forsvarsbudget på knap 27 milliarder euro i 2026 og sigter mod 3,5% af BNP inden 2035.

For forsvarsindustrien betyder det årtiers sikret efterspørgsel på ammunition, systemer, teknologi og infrastruktur.

Kan du købe danske forsvarsaktier?

Det er et af de mest søgte spørgsmål på området — og svaret er desværre nej, i hvert fald ikke direkte.

Danmarks to mest kendte forsvarsvirksomheder, Terma og Nammo, er begge unoterede. Terma er et dansk-ejet aktieselskab, og Nammo er ejet af de norske og finske stater i fællesskab. Du kan ikke købe aktier i dem via en investeringsplatform.

Vil du have eksponering mod Norden, er de bedste alternativer i stedet de børsnoterede skandinaviske spillere:

Saab AB (Sverige) er verdens femtestørste forsvarsvirksomhed og kendes bredt for Gripen-kampfly og undervandsbåde. Aktien handles på Nasdaq Stockholm og er tilgængelig via Nordnet og Saxo Bank.

Kongsberg Gruppen (Norge) er Norges største forsvarsvirksomhed og leverer missiler, droner og maritime systemer til en lang række NATO-lande. Aktien handles på Oslo Børs.

Begge selskaber udgør faktisk toppositioner i den europæiske forsvarsfond, jeg selv ejer — mere om det nedenfor.

De vigtigste forsvarsaktier at kende

Her er et overblik over de mest centrale selskaber i sektoren, opdelt på geografi. Husk at dette er til inspiration — ikke en anbefaling om at købe enkeltaktier.

De europæiske aktier som Rheinmetall og BAE Systems har siden 2022 leveret afkast på 150–190%, og de handler i dag på markant højere værdiansættelser end historisk. Det er vigtigt at have for øje, inden du springer ind.

Forsvar-ETF’er — den nemmere vej ind i sektoren

For de fleste privatinvestorer giver det mere mening at investere i forsvarssektoren via en ETF eller investeringsforening end at plukke enkeltaktier. Du får øjeblikkelig spredning på tværs af mange selskaber, lavere risiko ved enkeltskæbner og langt mindre krav til research og opfølgning.

Her er de mest relevante fonde for en dansk investor:

Global eller europæisk eksponering?

Det er et spørgsmål, som mange overser. Vælger du en global forsvarsfond som VanEck, får du stor eksponering mod de amerikanske giganter — Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman udgør typisk 40–60% af porteføljen. Det er fint, hvis du tror på fortsat høje amerikanske forsvarsbudgetter.

Vælger du europæisk eksponering, satser du på, at EU’s ReArm Europe-plan faktisk gennemføres i det omfang, der er annonceret — og at europæiske selskaber som Rheinmetall, BAE og Saab er de primære leverandører. Argumentet for Europa er, at oprustningsbehovet er størst her, og at europæiske aktier historisk set er lavere værdiansat end amerikanske.

Jeg valgte selv den europæiske vinkel og har siden efteråret 2025 haft BankInvest Europæisk ForsvarFremsyn Akk (ticker: BAIEFFAKK) i min portefølje. Det er en dansk investeringsforening, der handles direkte på Nasdaq Copenhagen i kroner — hvilket fjerner valutarisikoen og gør det nemt at handle via Nordnet. Fonden blev lanceret i 2025 og er aktivt forvaltet med fokus på europæiske forsvarsselskaber. Top-beholdningerne tæller Kongsberg, Saab, Rolls-Royce, ASML og Dassault Aviation. Kursen er per marts 2026 omkring 113 kr., og 52-ugers intervallet ligger mellem 99 og 122 kr.

Skat på forsvarsfonde og -aktier

Dette er det emne, konkurrenterne næsten alle springer over — og det er ærgerligt, fordi det har stor praktisk betydning.

ETF’er og aktieindkomst vs. kapitalindkomst

Forsvar-ETF’er og investeringsforeninger beskattes enten som aktieindkomst (27–42%, afhængigt af progressionsgrænsen på 79.400 kr. i 2026) eller som kapitalindkomst (op til ca. 42%). De fleste foretrækker aktieindkomstbeskatning, fordi progressionsgrænsen giver en lavere sats på de første 79.400 kr. i gevinst.

Afgørende for beskatningen er, om fonden er på SKATs positivliste. VanEck Defense UCITS ETF og WisdomTree Europe Defence er begge bekræftet på listen, hvilket betyder aktieindkomstbeskatning. HANetf Future of Defence beskattes som kapitalindkomst. For BankInvest Europæisk ForsvarFremsyn og Sparindex Europa Forsvar bør du altid verificere den aktuelle status direkte på skat.dk’s positivliste. Læs vores guide til SKATs positivliste 2026 for en komplet gennemgang.

Bemærk at alle ovennævnte fonde er lagerbeskattet, hvilket betyder at du betaler skat af årets urealiserede værdistigning hvert år — uanset om du sælger eller ej.

Aktiesparekontoen og forsvarsfonde

ETF’er og investeringsforeninger på SKATs positivliste er som udgangspunkt egnet til aktiesparekontoen, hvor du kun betaler 17% i skat på afkastet. Indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026. Har du plads på din aktiesparekonto og vil have forsvareksponering, kan det give mening at placere forsvarsfonden der frem for på et frit depot. Læs mere i vores guide til aktiesparekonto 2026.

Risici ved sektorinvestering i forsvar

At investere i forsvarssektoren er ikke uden risiko — og det er vigtigt at forstå dem, inden du allokerer kapital her.

Den primære risiko er politisk afhængighed. Forsvarsindustriens vækst er 100% afhængig af politikernes vilje til at bruge penge på militær. En større fredsaftale, et politisk skift i USA eller et geopolitisk afspænding kan reducere sektoren hurtigt. Det er ikke usandsynligt — det er historisk set sket gentagne gange.

Koncentrationsrisiko er en anden faktor, der skiller sektorinvestering fra bred markedsinvestering. Du sætter en stor andel af din portefølje i ét tema. Går det galt for forsvarssektoren som helhed, påvirkes hele din eksponering — der er ingen andre sektorer til at udjævne tabet.

Høj aktuel værdiansættelse er et konkret 2026-problem. Rheinmetall steg 190% i 2025 alene. BAE Systems og Thales steg 15–20%. Mange europæiske forsvarsaktier handler nu på historisk høje P/E-niveauer. Det betyder ikke, at de er en dårlig investering — men det betyder, at du muligvis betaler for en vækst, der allerede er indregnet i kursen.

Endelig er der valutarisiko. Amerikanske forsvarsaktier handles i dollar, tyske på euro, britiske i pund. En stærk krone eller svag dollar reducerer dit afkast, selv om aktien stiger. Vælger du en dansk-noteret fond som BankInvest Europæisk ForsvarFremsyn, slipper du for direkte valutaeksponering i selve handlen — men fondene investerer fortsat i udenlandske selskaber.

Det etiske spørgsmål

Jeg vil ikke hoppe hen over dette punkt — det fortjener en ærlig snak.

For mange investorer er det at investere i forsvarsindustrien ikke et neutralt valg. Det handler om, hvad du er komfortabel med. Der er ingen universelt rigtig holdning her, og jeg dømmer ingen for at vælge det fra.

Det, der har ændret sig markant siden 2022, er den brede samfundsmæssige debat om forsvarets rolle. En lang række pensionskasser og investeringsforeninger — herunder Danske Invest og flere europæiske pensionsgiganter — har de seneste to år revideret deres eksklusionslister og genoptaget investeringer i forsvarsindustrien. EU klassificerer nu forsvarsinvesteringer som SFDR-kompatible under visse betingelser. Argumentet er, at en stærk europæisk forsvarsindustri er en forudsætning for at bevare demokrati og sikkerhed.

Det er stadig et dilemma for mange. Sondringen går ofte på: investerer du i selskaber, der producerer defensive systemer til demokratiske NATO-lande, eller i selskaber med bred eksponering mod kontroversielle våben? De fleste seriøse forsvarsfonde ekskluderer klyngebomber, landminer og kemiske/biologiske våben, men inkluderer konventionelle systemer og missiler.

Min personlige holdning: det er et legitimt valg at inkludere forsvar i en portefølje i den geopolitiske kontekst vi befinder os i — men det er et valg du skal tage aktivt og informeret, ikke ved at ignorere spørgsmålet.

Sådan køber du forsvarsaktier og forsvarsfonde

Det praktiske er heldigvis ret enkelt. Du behøver ingen særlig konto eller godkendelse for at handle forsvarsaktier.

For europæiske aktier som Saab og Kongsberg er Nordnet et naturligt valg — de har gode kurtagevilkår på nordiske aktier og automatisk SKAT-indberetning. For amerikanske forsvarsaktier som Lockheed Martin og RTX kan eToro være et godt alternativ med adgang til det amerikanske marked.

For danske investeringsforeninger som BankInvest Europæisk ForsvarFremsyn handler du direkte via Nordnet på Nasdaq Copenhagen — præcis som du ville handle en dansk aktie. Det er enkelt, og handlen sker i kroner uden valutaomregning.

ETF’er som VanEck Defense og WisdomTree Europe Defence handles via de fleste platforme, men vær opmærksom på det valutaspread, du betaler, når du handler ETF’er i euro.

Min anbefaling

For de fleste danskere, der ønsker eksponering mod forsvarssektoren, giver det mest mening at starte med en bred forsvarsfond frem for at plukke enkeltaktier.

Enkeltaktier som Rheinmetall, Saab og Kongsberg kan sagtens give god mening — men de kræver, at du sætter dig ind i selskabernes forretningsmodel, værdiansættelse og risikoprofil. Køber du Rheinmetall i dag efter 190% stigning, er du ikke i den samme position som en investor for to år siden.

En forsvarsfond — global eller europæisk — giver dig bred eksponering med lavt krav til research. Sørg for at vælge en fond på SKATs positivliste, overvej om den er egnet til din aktiesparekonto, og hold sektorandelen på et niveau, du er komfortabel med som en del af en samlet portefølje.

Og husk: sektorinvestering er et supplement til en bred kernebeholdning — ikke erstatningen for den. Læs vores guide til investeringsstrategi for at se, hvordan du bygger et solidt fundament, inden du tilføjer sektoreksponering.

Indholdet på denne side er udelukkende til informationsformål og udgør ikke investeringsrådgivning. Al investering indebærer risiko for tab, og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. Kurser og fondsinformationer kan ændre sig. Verificér altid aktuel information hos de respektive platforme og skat.dk.